23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Jysk åbner i land nummer 36

Lars Larsens møbel- og sengetøjskæde fortsætter ekspansionen og er snart klar til at åbne en ny butik i Indonesien.

Da Jysk kort før jul præsenterede endnu et rekordregnskab, var det med meldingen om, at man forventer at åbne cirka 120 nye butikker i 2014.

Blandt disse er en 1.200 kvadratmeter stor butik i Jakarta, hovedstaden i Indonesien, som dermed bliver Jysk-koncernens land nummer 36.

Jysk i Indonesien skal drives på franchisebasis af lokale investorer, som i dag beskæftiger sig med blandt andet salg af fødevarer og fitnessmaskiner. De har ønsket at udvide deres forretningsområde med boligindretning – og en aftale med Jysk er derfor kommet i stand.

Indonesiens første Jysk-butik placeres landets største shoppingcenter Mall Taman Anggrek, der er landets største shoppingcenter, og med sine 1.200 kvadratmeter vil den være på størrelse med en typisk dansk Jysk-butik.

Planlægningen af de næste butiksåbninger i landet er allerede i gang, men hvor hurtigt det vil ske er ikke afgjort på nuværende tidspunkt. Jysk vil først se kundernes modtagelse, inden en eventuel beslutning om at skrue op for ekspansionen træffes.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|