23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply
Annonce
Annonce

Møbelproducent skifter direktør

Mater har udnævnt Niels Henrik Lauritzen som ny adm. direktør. Han tiltrådte 1. januar
Annonce

Den danske møbelvirksomhed Mater har fået ny direktør i form af Niels Henrik Lauritzen. Han bringer mange års erfaring fra design- og møbelbranchen, blandt andet som medstifter af HolmrisB8.

Skiftet fremgår af CVR-registeret, og Mater bekræfter det overfor Wood Supply. Niels Henrik Lauritzen udtaler følgende: 

Annonce

- Mater står et spændende sted i sin udvikling. Med et stærkt fundament af design og et klart formål ser jeg frem til - sammen med det dygtige team og vores partnere - at forme det næste kapitel, hvor designkvalitet, ansvarlighed og kommerciel styrke går hånd i hånd og styrker Mater som en ledende stemme inden for bæredygtigt design.

Niels Henrik Lauritzen er ifølge LinkedIn investor i Nordic Alpha Partners, som ejer en del af Mater sammen med private investorer. 

Mater fremstiller møbler af genanvendte materialer som kafferester, savsmuld og elektronikaffald. Affaldsmaterialer bliver altså omdannet til møbler.

Annonce

Mater

  • Grundlagt i 2006 af Henrik Marstrand med fokus på bæredygtigt design
  • Møblerne er lavet af genanvendte materialer og efter cirkulære principper
  • Produkterne består af borde, stole og møbeltilbehør, især til erhvervskunder
  • Samarbejder med OEM-producenter i Europa og har ikke egne fabrikker
  • Ejet af investeringsfonden Nordic Alpha Partners og private investorer

Direktørskiftet markerer Mater samtidig afslutningen på Ketil Årdals periode som adm. direktør. Han har været direktør i knap fem år, og det var ifølge Mater en tid præget af transformation og endnu stærkere fokus på bæredygtighed. 

Annonce

- Vi takker Ketil for hans lederskab og ønsker ham al mulig succes, når han tiltræder en ny professionel rolle, som vil blive annonceret på et senere tidspunkt, udtaler bestyrelsen. 

Store investeringer

Mater har store ambitioner, når det kommer til bæredygtighed, men har endnu svært ved at gøre det til en bæredygtig forretning. Projektet har de seneste tre år kørt med et samlet underskud på 50 mio. kr. efter skat, men der er stadig masser af optimisme.

- Vi leverer på den plan, vi har lagt, sagde Ketil Årdal til Wood Supply i juni

Annonce

MATER A/S
Regnskabsår 2024 2023 2022
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 2,8 -2,4 2,3
Resultat af primær drift -11,7 -19,4 -15,9
Resultat før skat -14,0 -20,5 -15,8
Årets resultat -13,7 -25,7 -12,3
Balancestatus 31,8 26,3 39,6
Egenkapital 12,1 10,1 29,3
Antal ansatte 14 16 20
Kilde: CVR

Mater mangler volumen for at tjene penge, og hvis Mater skal sælge mere, kræver det ifølge møbelvirksomheden investeringer i ny teknologi, materialeforskning og produktudvikling.

Det er nu Niels Henrik Lauritzen, der står i spidsen for at fortsætte den ambitiøse mission om at fremme cirkularitet og bæredygtighed i møbelindustrien.

Annonce

Særligt har virksomheden investeret i videreudviklingen af det cirkulære materiale Matek®, herunder lanceringen af nye blends og en ny biologisk variant.

Produktionskapaciteten er i 2025 blevet opgraderet for at imødekomme efterspørgslen og udvide sortimentet.

- Forbrug er kommet for at blive. Men med de her nye, innovative løsninger kan forbrug faktisk være med til at rydde op. Jo mere vi anvender cirkulære materialer, desto mere affald kan vi fjerne. Her kan Mater bidrage væsentligt, afslutter Niels Henrik Lauritzen

Se nøgletal for: {{ company.name }}
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.015|