Møbelgrossisten har været på en vild vækstrejse, og det har ført til en stor beslutning:
Unique Furniture vil bygge et stort domicil fra bunden.
Det kommer til at ligge i Kolding, hvor virksomheden i forvejen har kontor. Her bliver hovedkontor og showroom samlet.
AnnonceProjektet har været længe undervejs og markerer næste skridt i selskabets fortsatte vækst. Det fortæller adm. direktør Jacob Lyngsø til Wood Supply.
- Vi er vokset ud af vokset ud af vores nuværende lokaler. Det handler først og fremmest om at opgradere vores kontorer og faciliteter for medarbejderne, men også om at samle kontor og showroom, som vi altid har haft adskilt, siger Jacob Lyngsø.
Daglig kontakt med produkter
Ifølge ham fungerer den nuværende løsning ikke optimalt. Med et samlet domicil får medarbejderne daglig kontakt med produkterne og kollektionerne, hvilket skal styrke både udvikling og samarbejde på tværs af organisationen.
Annonce- Det giver noget andet at være rundt omkring møblerne og arbejde med dem hver dag, siger han.
Unique Furniture har oplevet markant vækst siden sin grundlæggelse i 2007. I dag ligger bruttofortjenesten på omkring 100 mio. kr., og ofte er indtjeningen på et tocifret millionbeløb.
Det nye hovedkontor og showroom bliver bygget til de 60-70 danske medarbejdere, som virksomheden har i dag, men med mulighed for at udvide til op mod 100 ansatte.
- Når man har vækstet, som vi har gjort, er det svært at vide, hvor stort man skal bygge. Det kan være svært at vide størrelsen på virksomheden om fem år. Vi har derfor taget os god tid til at planlægge, siger Jacob Lyngsø.
AnnoncePoint of no return
Virksomheden købte grunden til projektet i 2023, og planlægningen nærmer sig nu sin afslutning. Der bliver plads til at udvide med mere kontorplads eller et nyt showroom, hvis der er brug for det.
Ambitionen er at gå i jorden i starten af det kommende år - afhængigt af byggesagsgodkendelserne.
- Det er mere konkret, end det har været før, og jeg vil sige, at point of no return er ved at være meget nær, lyder det fra direktøren.
AnnonceLageret bliver dog ikke en del af projektet. Lageraktiviteterne er i stedet samlet i et distributionscenter i Vejen.
- Vi ønsker fleksibilitet på lagerløsningen, hvis vi får brug for mere plads på sigt. Derfor er det ikke en del af planerne i Kolding.
Unique Furniture havde en indtjening på 8,4 mio. kr. i 2024/25. I alt beskæftiger virksomheden omkring 160 medarbejdere, hvoraf mange sidder på lokale kontorer rundt om i Europa, USA og flere steder i Asien.
Annonce

