23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Jysk udvider i Sydeuropa

Det danske retailkoncern udvider sit logistiske setup med både midlertidigt lager og nyt distributionscenter i Norditalien

Jysk accelererer sin logistiske kapacitet i Sydeuropa med planer om at åbne et nyt distributionscenter i Italien ved udgangen af 2027.

Det første skridt bliver at etablere et midlertidigt lejet lager på 50.000-60.000 kvadratmeter i det nordlige Italien for at understøtte den fortsatte ekspansion på markedet. 

Løsningen spejler kædens eksisterende setup i Spanien, hvor Jysk midlertidigt lejer lagerfaciliteter, mens et nyt distributionscenter opføres i Almenara, nord for Valencia.

Det oplyser Jysk i en pressemeddelelse.

- Både det midlertidige lager og det fremtidige distributionscenter i Italien vil levere produkter til alle butikker i Italien og håndtere onlineordrer. Med den her løsning vil vi kunne levere hurtigere og mere effektivt, både til vores butikker og direkte til kunder, udtaler Ole Thomsen, koncerndirektør for Logistik

Logistikteamet er allerede gået i gang med at identificere passende lejemål og en potentiel grund til det kommende distributionscenter. 

Det italienske anlæg bliver Jysks distributionscenter nummer 11 i Europa, hvor nummer 9 og 10 lige nu er under opførelse i Lelystad i Holland og Almenara i Spanien. 

I Holland er byggeriet nået sit højeste punkt på 46 meter, mens den spanske byggeproces netop har fået Bertolín som hovedentreprenør.

- Vi forventer, at vores vækst i hele Europa fortsætter, og ved at styrke vores samlede logistiksetup fordeler vi arbejdsmængden bedre mellem vores distributionscentre, udtaler Ole Thomsen.

Jysk driver i dag 109 butikker i Italien samt en national webshop, og det kommende logistiksetup skal understøtte den fortsatte vækstplan med flere butiksåbninger.

Koncernen har globalt over 3500 butikker, 34.000 medarbejdere, i seneste regnskab omsatte Jysk for 46,3 mia. kr.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|instance-web02