23948sdkhjf

Finn Juhl-producent dropper nyhederne og udstiller brugte klassikkere

Møbelproducenten viser under kommende designfestival, hvordan visse møbler ældes med ynde

I stedet for at lancere et nyt møbel stiller House of Finn Juhl skarpt på det, der allerede eksisterer.

Det sker til festivalen 3 Days of Design, som bliver afholdt i næste uge. Her bliver nye designs eller kollektioner tit offentliggjort, men anderledes bliver det i år for House of Finn Juhl, der også går under navnet Onecollection. 

Der bliver i stedet præsenteret et udvalg af Finn Juhl-møbler, som møbelproducenten har lånt af private ejere samt udvalgte restauranter og hoteller, hvor de har modstået hårdt brug.

Formålet er at vise, at man med udsøgte materialer, godt håndværk og gennemtænkt formgivning kan skabe møbler, der ældes med ynde, bevarer værdien gennem generationer og kun bliver smukkere og mere personlige med tiden.

Midt i udstillingen giver en organisk formet installation fuldt udsyn til møblerne fra alle vinkler. Blandt højdepunkterne er ikoner som Høvdingestolen, 45-stolen, Pelikanstolen og Poetsofaen i patineret læder, tekstil og fåreskind – hver især et vidnesbyrd om lang levetid og kærligt brug.

I forbindelse med udstillingen afholdes en talk om ansvarligt design med Flemming Møldrup og Steffen Kallehauge fra transformationsbureauet Märk. Under designfestivalen vil det være muligt at overvære det traditionelle danske håndværk, når der live-håndpolstres i showroomet.

Producerer mere i Danmark

Onecollection har danske møbelfabrikker i Vejen og Ringkøbing. I 2022 blev det besluttet, at der skulle produceres en del flere Finn Juhl-møbler i Danmark.

Det skulle ske på fabrikken i Ringkøbing – hvor designmøblerne er blevet produceret siden 2001 – og på den nyindkøbte fabrik i Vejen, den tidligere Schou Andersens Møbelfabrik.

I 2023 blev møbelfabrikken en integreret del af Onecollection. Manøvren, der hjemtog en del af møbelproduktionen, blev tilskrevet som forklaring på det flotte regnskab for 2024. 

- Vi købte fabrikken for tre år siden og har siden optimeret og tilpasset produktionen. 2024 er første hele regnskabsår efter fusionen, hvor vi ser effekten af sammenlægningen. Det er virkelig positivt at se, at strategien om at tage mere produktion hjem betaler sig, sagde Hans Henrik Sørensen, der er medejer og stifter af Onecollection, til Wood Supply i april

Indtjeningen blev fordoblet i forhold til 2023. Det skete på nogenlunde samme omsætning.

ONECOLLECTION A/S
Regnskabsår 2024 2023 2022
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 55,7 50,8 45,9
Resultat af primær drift 10,2 6,7 21,9
Resultat før skat 8,4 4,4 18,6
Årets resultat 6,1 3,0 14,1
Balancestatus 94,9 96,2 87,3
Egenkapital 55,7 49,6 46,8
Antal ansatte 78 78 38
Kilde: CVR

3 Days of Design bliver afholdt fra 18. juni til 20. juni. Festivalen står til at blive større end nogensinde. Det kan du læse mere om her

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109