Jysk runder milepæl i Italien: - Men vi har stadig arbejde foran os

De tre nye butikker åbnede alle på samme tid kl. 9.30 og markerer den hidtil største samlede åbningsdag i Jysk-Italiens historie, som startede i 2009.
- Jysk i Italien vækster, og vi ser et stort potentiale i at udvide med endnu flere Jysk-butikker, udtaler Rami Jensen, der er adm. direktør i Jysk.
Jysk er nu til stede i alle Italiens 20 regioner.
Jysk Italien
- JYSK beskæftiger i dag over 800 medarbejdere i Italien
- Den første JYSK butik åbnede i Italien i 2009 i Serravalle Scrivia ved Genoa
- Butikken i Olbia på Sardinien er butik nummer 100
- Butikken i L’Aquila er butik nummer 101
- Butikken i Nocera Superiore er butik nummer 102
Forventer 16 nye butikker
Åbningen blev overværet af den danske konsul på Sardinien. Hvis alt går efter planen, forventer Jysk at have åbnet 16 nye butikker, når regnskabsåret 24/25 afsluttes den 31. august – det højeste antal i Italien på ét år.
Dermed kommer det samlede antal op på 118 butikker. Det er en hel del mere end i 2017, hvor Cesare Bailo startede som country manager. Her var der kun 46 butikker i Italien, og Jysk har dermed opnået en stærk markedsposition.
- Men vi har stadig arbejde foran os, især når det gælder kendskabsgraden. Her spiller nye butikker en vigtig rolle, hvor vi har store ambitioner for fremtiden.