Den netop udnævnte adm. direktør for autogrossisten FTZ, Mikael Bjørnskov, har blot to uger efter udnævnelsen valgt at trække sig.
Han tiltræder derfor ikke, som det ellers var planen, som adm. direktør for FTZ den 1. august.
Det oplyser FTZ's ejer MEKO i en pressemeddelelse.
Mikael Bjørnskov kom fra en stilling som Managing Director for Kompan i Danmark og Norge, der producerer legepladser og udendørs træningsudstyr. Han har desuden erfaring fra retail og logistik gennem ledende roller hos blandt andre Nobia, Kvik, Elgiganten og IKEA.