23948sdkhjf

Medejer har hørt rygter: "Der er 100 fabrikker, der fremstiller vores Y-stole i Kina"

Det er svært for Carl Hansen & Søn at dæmme op for problemet 

Globale handelsplatforme vokser og ser ud til at vinde større indpas hos forbrugerne.

De giver adgang til et hav af produkter til konkurrencedygtige priser, men den nye virkelighed har også en skyggeside.

En af de mest markante udfordringer står den kendte fynske møbelfabrik, Carl Hansen & Søn, overfor. Det fortæller medejer Inger Marie Jensen Hansen til Fyens Stiftstidende.

Fabrikken, som er berømt for sine ikoniske møbler designet af danske møbelarkitekter, kæmper en hård kamp mod et stadig stigende antal kopiprodukter, som sælges via handelsplatforme. Blandt andet på kinesiske Temu.

Og det er en svær kamp for Carl Hansen & Søn, selvom møbelfabrikken får hjælp fra Rettighedsalliancen - organisationen, der kæmper for at beskytte de kreative branchers rettigheder på nettet.

"Man har ikke en chance"

Det er særligt en vare, som bliver kopieret i stor stil.

- Jeg ved ikke, om det passer, men jeg har hørt, at der er 100 fabrikker, der fremstiller vores Y-stole i Kina. 100. Og dem kan man jo ikke rende rundt og lukke. Man har ikke en chance, siger Inger Marie Jensen Hansen til Fyens Stiftstidende.

Det er dog ikke sådan, at kopi-rytterne får frit spil. Møbelfabrikken er godt nok varsom med at bruge tiden på kampe, der er svære at vinde. Men det er lykkedes at lukke cirka 1000 hjemmesider i samarbejde med Rettighedsalliancen, lyder det fra medejeren.

Carl Hansen & Søn fik en markant nedgang i indtjeningen i 2023. Underskuddet var på 17 mio. kr. Det kom efter nogle særdeles lukrative år, hvor møbelfabrikken hev to- og trecifrede millionoverskud hjem til Fyn. 

CARL HANSEN & SØN HOLDING A/S
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 773,0 - 966,2
Resultat af primær drift 5,7 -2,5 183,1
Resultat før skat -15,4 61,0 176,3
Årets resultat -17,0 62,4 136
Balancestatus 820,5 418,5 719,4
Egenkapital 349,8 372,7 310,4
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11