23948sdkhjf

Fra sælger til direktør: Velkendt ansigt er røget til top i byggecenter

Det er et velkendt Bygma-ansigt, der nu overtager direktørstolen for Aarhus-forretning

Kåre Ronøe har taget turen op ad Bygmas karrierestige fra sælger, teamleder, salgschef og salgsdirektør. Nu indtager han direktørstolen hos Bygma Aarhus.

- Vi er stolte og glade for, at vi kan lykkes med en intern rekruttering, da vi skulle besætte direktørstillinger i Bygma Aarhus, udtaler regionsdirektør Peter Gellert i en pressemeddelelse.

- Det betyder utrolig meget, at Kåre kender Bygma og forretningen indefra. Han forstår den måde, vi ønsker at drive forretning på, og hvordan vi vil servicere kunderne. Jeg er ikke i tvivl om, at det er det rigtige match, og det vil blive en succes både på kort og lang sigt, lyder det videre.

Den nyslåede trælastdirektør glæder sig ligeledes over at overtage taktstokken i det, han betegner som en sund og velfungerende forretning. Her har Kåre Ronøe en klar målsætning om at bygge videre på det stærke fundament, som Bygma Aarhus allerede står på, samt have øje for, hvor der er potentiale for udvikling.

- Aarhus er i rivende udvikling, og som Danmarks næststørste by er potentialet for yderligere vækst og udvikling stort, siger han og fortsætter:

- Vi skal fortsætte vores store kundefokus og sætte de stærke værktøjer og services, Bygma har på hylderne, endnu mere i spil. Det skal være let og effektivt at handle i Bygma, og vores kunder skal mærke, at vi vil gå langt for, at de lykkes.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095