Gammelt træ overrasker: Fremtidens huse kan komme til at se helt anderledes ud
Da arkitektvirksomheden Rex Skov Arkitekter i Odense gik sammen med forskere på SDU om at teste træmaterialer til genbrug, blev de overraskede.
Over træets styrke og bestandighed. Og ikke mindst dets evne til at indgå i nye byggerier. Hvis eksempelvis træspær og bjælker har levet deres liv i et fornuftigt og ventileret indeklima, kan de nemt indgå i nye byggerier, viser undersøgelserne.
- Nu skal vi bare til at vende byggeriet på hovedet, så vi tegner fremtidens huse efter dimensionerne i de materialer, vi genbruger. Frem for bare bevidstløst at tegne løs og derefter nyfremstille materialer, der passer til vores tegninger, siger arkitekt Michael Rex Skov, der er arkitekt og en af partnerne i et projektet, der blandt andet testede gamle gitterspær fra det almene boligområde Åhaven ved Odense, hvor godt 350 rækkehuse blev revet ned på grund af fugtproblemer.
- Vi blev nemlig glædeligt overraskede over styrken og mulighederne i træet, tilføjer han, og betoner, at det og andre projekter kan udgøre et vendepunkt for brug af brugt træ i nyt byggeri.
- I dag bliver genbrugsmaterialer primært brugt til det, man kalder sekundært byggeri. Det kan være skure, interrimdøre og hegn på byggepladser. Men det interessante ved dette projekt er at finde ud af, om vi kan genbruge spærene 1:1. Det er også spændende, fordi det betyder, at man som arkitekt er nødt til at tage afsæt i den grundpræmis, der er givet af det allerede tilgængelige, siger han.
Vi skal vende byggeriet på hovedet, så vi tegner fremtidens huse efter dimensionerne i de materialer, vi genbruger - frem for bevidstløst at tegne løs og nyfremstille materialer, der passer til vores tegninger Michael Rex Skov, arkitekt
Statistik for styrken
Men for at kunne anvende allerede brugt træ i en større skala, kræver det et stort datagrundlag - så de brugte byggematerialer potentielt kan komme ind under de samme mærkningsordninger og standarder som hos nye.
I Åhaven-projektet handlede det om at teste de mange gitterspær, der kom ud af nedrivningen.
Det gav en såkaldt stor population, som forskerne fra SDU sammen med Rex Skov Arkitekter testede.
Dermed fik man statistik for, hvad styrken af træet er, fortæller Michael Rex Skov.
En af de vigtige pointer er, at hvis man kan kortlægge genbrugsmaterialernes styrke - og gøre det lovligt at bruge dem flere steder og i større skala end i dag - vil det ikke bare være klimamæssigt men også økonomisk bæredygtigt.
En visuel vurdering
Testene af træspærene foregik i laboratoriet på SDU i Odense, hvor forskerne - med lektor i bygningsteknik på institut for teknologi og architectural engineering, Henrik Brøner Jørgensen, i spidsen - først foretog en visuel styrkevurdering. Det skete blandt andet ved at tælle og måle knaster.
Herefter kom turen til en destruktiv test for at måle den såkaldte bøjningsbæreevnen, altså træets reelle styrke, som de så kunne sammenholde med den forventede styrke.
- Jeg oplever en stærkt voksende interesse i at genanvende træmaterialer i nyt byggeri, men det er også vigtigt at sige, at vi stadig ikke har grundlaget på plads, det arbejder vi fortsat på. De sidste spær fra Åhaven er taget ned i år, og der ruller stadig resultater ind, siger Henrik Brøner Jørgensen.
Når datasættet er tilstrækkeligt stort, vil man kunne nøjes med den visuelle vurdering og gå ud fra, at den passer. Man vil også kunne bruge det i andre fremtidige projekter og på andre træspær.
- Hvis man nu vil genbruge nogle spær fra et en-families-hus, har man måske ikke lige 90 spær, man kan teste i et laboratorium. Her vil man kunne nøjes nogle få tests og anvende det statistiske grundlag fra vores store datasæt til at omsætte til en bæreevne, siger SDU-forskeren.
Hvad er det største benspænd i forhold til at få genanvendt træ ind i byggeriet i større skala?
- Et af de store benspænd er, at vi stadig udvikler på et akademisk grundlag, det vil sige uden en egentlig standard for, hvordan man benytter materialerne. Derfor skal man stadig udvikle metoderne fra projekt til projekt, og det kræver, at nogle i de indledende faser tager ansvar. Men vi skulle gerne komme frem til nogle solide branchestandarder, siger Henrik Brøner Jørgensen.
Men selv om alle tests ikke er foretaget endnu, tyder de foreløbige resultater på, at de gamle træspær fra Åhaven er rigeligt stærke.
- De ligger på en styrke, der hedder C18 eller C24, som er en styrkeklasse, man ville forvente af den type træspær. Vi forventer, at de har nogenlunde samme styrke, som da de blev lagt op, og har i hvert fald høj nok styrke til, at man ville kunne bruge det i praksis, siger Henrik Brøner Jørgensen.
Dermed er grundlaget for optimismen lagt:
- Nu kan vi helt sikkert sige, hvad træstyrken fra lige præcis disse nedrevne spær er, og ud fra dem kan vi udvikle statistisk materiale, som vil blive brugt i nye projekter. De vil lægge sig op af et stort statistisk grundlag og dermed bane vejen for, at vi efterfølgende skal foretage færre fysiske forsøg - og bruge de intakte spær i nye byggerier, siger han.
Stadig risikobehæftede
Men der er fortsat mange knaster, der skal høvles, før genbrugstræ- og spær kan genbruges ude på 'de store pladser'.
Selv om mange taler om cirkulær økonomi i byggeriet, og transformationsopgaverne falder tæt, mangler der fortsat viden om genbrugsmaterialernes styrke. Det er er en af de helt store udfordringer, lyder det fra deltagerne i forsøgsprojektet.
I mange tilfælde må man slet ikke bruge genbrugsmaterialer, eksempelvis i alment byggeri, fordi de per automatik bliver klassificeret som ’risikobehæftede’. Det bremser for garantistillelser.
Derfor peger pilen mod ændringer i lovgivningen.
Hvilket er en af grundene til, at spærene fra Odense-nedrivningen bliver testet, så materialeleverandørerne kan få verificeret, at træet kan holde til det, man forventer.
Fremtidens byggematerialer
De fem vigtigste biogene byggematerialer, der skal bruges for at nå 2030-målene for grøn omstilling i det byggede miljø:
- Træ, som binder CO2 under væksten. Som byggemateriale kan træ reducere CO2-udledning betydeligt sammenlignet med traditionelle materialer som beton og stål.
- Halm, der eksempelvis kan anvendes som isolering og bygningsfyld, har lav miljøpåvirkning, da det er et restprodukt fra landbruget. Biologisk nedbrydeligt og kan genbruges eller komposteres.
- Industriel hamp kan bruges i isoleringsmaterialer og som en del af hampbeton. Vokser hurtigt, har lav miljøpåvirkning og binder CO2 under sin vækst.
- Kork er et naturligt fornybart materiale, der udvindes fra korkegen uden at beskadige træet. Det har gode isolerings- og lyddæmpningsegenskaber, og det kan effektivt genanvendes.
- Bambus vokser ekstremt hurtigt og har høj styrke. Det kan benyttes til gulve, vægpaneler og strukturelle elementer, og binder CO2 under sin vækst.
SDU
