23948sdkhjf

Træinteressenter går sammen om kampagne

Takket være skoven. Det er navnet på en ny kampagne, som interessenterne Træ- og Møbelindustrien, Dansk Skovforening, Hedeselskabet og Skovdyrkerne er gået sammen om i Partnerskab for Dansk Skovbrug.

Formålet er at sætte fokus på værdien af aktivt skovbrug i Danmark. Det skriver parterne i en pressemeddelelse.

- Træ er et populært materiale inden for møbelproduktion og byggeri, blandt andet fordi det er fornybart og har et lavt klimaaftryk, som forbrugerne i stigende grad sætter pris på. Dog ser vi en tiltagende skepsis over for skovdrift, så der er brug for en bedre forståelse for skovens mange bidrag, udtaler Simon Auken Beck, chefkonsulent i Træ- og Møbelindustrien.

- Politisk handling er afgørende, hvis vi skal realisere de klimamæssige fordele, som skov og træ tilbyder. Selvom regeringen har fremlagt en ambitiøs målsætning om at plante yderligere 250.000 ha skov i Danmark, kræves der konkret handling for at omsætte disse mål til virkelighed og for at sikre, at den nyplantede skov kan producere træ, som kan anvendes i industrien, siger Simon Auken Beck, chefkonsulent i Træ- og Møbelindustrien.

Regeringen har udtrykt ønske om at rejse yderligere 250.000 hektar skov i Danmark. Derudover er de grønne trepartsforhandlinger i gang, og dermed er debatten om dansk skovbrug højaktuel. Træ- og Møbelindustrien under Dansk Industri har tidligere været ude og bede om hurtigere aktion på regeringens planer.

Kampagnen har fokus på træ som et bæredygtigt materiale. Derudover bidrager skovbrug til at beskytte grundvandet, reducere kvælstofudledning og øge naturværdier og biodiversitet foruden de rekreative fordele, som lokalsamfundet nyder godt af.

Læs mere om: SKOV
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095