23948sdkhjf

Ikea-chef: Dette er den største forskel på København og provinsen

300 flere produkter. 

Så meget har Ikea København valgt at udvide sortimentet med i det relativt nye varehus i den danske hovedstad. 

Det sker som en konsekvens af en øget efterspørgsel fra varehusets kunder - som ellers har været vant til, at kun mindre produkter kunne købes og tages med hjem fra varehuset. Resten skulle bestilles efter et 'klik-og-hent'-koncept eller leveres hjem til forbrugerens privatadresse. 

- Vi har gjort os en masse erfaringer om københavnerne og deres indretningsbehov, siden vi slog dørene op for et halvt år siden. Det har været en læringsproces, hvor der løbende har været efterspørgsel på at kunne tage flere møbler med hjem med det samme, udtaler varehuschef i Ikea København, John Kristian Sørensen, i en pressemeddelelse. 

Det særegne koncept for Ikea København bevarer altså sin form - mens det blot er sortimentet, der tilpasses og udvides, forklarer varehuschefen. 

Og han peger i den forbindelse på én mærkbar forskel på hovedstaden og så de øvrige Ikea-placeringer. 

- Målet i alle Ikea-varehuse er at gøre købsoplevelsen så god som mulig. Københavnernes behov er ikke nødvendigvis det samme som i Esbjerg eller Herning. Sortimentet udvides derfor ud fra de unikke købsmønstre, vi kan se i hovedstaden. Konceptet forbliver det samme som i andre cityvarehuse, men udvalget er tilpasset københavnernes behov, udtaler han. 

Disse varekategorier udvides sortimentet med

  • Opbevaringssystemer 
  • Interiørløsninger til garderoben
  • Soveværelse-serie
  • Opbevaringsløsninger til børn
  • Spejle
  • Topmadrasser 
  • Køkkenserier
  • Arbejdsskriveborde
  • Tæpper
  • Stole

Kilde: Ikea Danmark

Se nøgletal for:
Læs mere om: detailhandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.489