23948sdkhjf

Navnenyt: Løvens Hule-virksomhed forstærker salg og økonomistyring

Mutebox henter både en ny finanschef og en ny kundeansvarlig for det fynske og jyske område.

I 2020 sikrede virksomheden en investering fra Jesper Buch i DR’s løvehule, og virksomheden har specialiseret sig i lydisolerede telefonbokse og mødelokaler til storrumskontorer. 

Kasper Kramer Lund er allerede tiltrådt som finansdirektør per 1. oktober, og hans rolle er at holde styr på Mutebox’ økonomi. Derudover skal han være de økonomiske rammevilkårs stemme i den daglige sparring om virksomhedens drift med den øvrige ledelse.

Kasper Kramer Lund er blot 33 år, og han har tidligere arbejdet for både DSH Wood og Schibsted, og han glæder sig til at bidrager til Mutebox’ fremtidige strategi.

- Det er fantastisk at blive en del af et team, hvor jeg allerede føler mig hjemme, og jeg glæder mig til at arbejde med både de økonomiske og strategiske aspekter af virksomheden, siger Kasper Kramer Lund i en pressemeddelelse.

Jonas Kjemtrup, der i 2019 stiftede Mutebox i samarbejde med sin tidligere handelsskolelærer, solgte i slutningen af 2022 majoriteten af selskabet til produktionsvirksomheden John Bjerrum Nielsen. John Bjerrum Nielsen leverer blandt andet træ- og lakarbejde til B&O’s produkter.

Hos Mutebox er Jacob Kaagaard Lund også tiltrådt som kundeansvarlig (Key Account Manager) for det fynske og jyske område. Kaagaard Lund har en baggrund i salgsarbejde for blandt andet YouSee og Elgiganten. Også han udtrykker glæde ved at skulle være en del af Mutebox.

- Jeg er vildt glad for at blive en del af MuteBox-holdet. Vi har et stærkt dansk produkt, der løser et væsentligt behov i det moderne erhvervsliv. Jeg ser frem til at styrke vores position yderligere på markedet, fortæller Jacob Kaagaard Andersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125