23948sdkhjf

Kan virksomheder uddanne de skoletrætte? Benjamin fandt sin karrierevej i fritidsjobbet

Byggecenterkæde og rekrutteringsekspert opfordrer til at tænke virksomheder tættere på uddannelsessystemet 

Det skulle egentlig have været et sabbatår men endte som karrierevejen. Da Benjamin Christiansen havde afsluttet sin gymnasieuddannelse, var han fortsat i tvivl om, hvilken vej han skulle gå. Derfor vekslede han sit fritidsjob i XL-Byg til en fuldtidsansættelse, og i maj tog han her hul på detailelevuddannelsen, som han forventer at afslutte til foråret.

– Da jeg var færdig med niende klasse, viste jeg ingenting om, hvad jeg ville, så jeg tog videre på STX og håbede, at jeg blev klogere på det der. Det gjorde jeg så ikke, og så skulle jeg finde på noget at lave derefter og fik heldigvis fuld tid på mit fritidsjob, fortæller den i dag 22-årige Benjamin Christiansen i en pressemeddelelse.

Allerede som 20-årig fik han ansvaret for tøjafdelingen i XL-BYG Hadsten A. Gadeberg, og det var med til at give ham blod på tanden i forhold til en karriere i byggemarkedet.

– Det at komme ud i butikken og møde nye mennesker og få nogle relationer er en uundværlig del af jobbet, og noget jeg aldrig havde opdaget, hvis jeg ikke bare havde kastet mig ud i det. Jeg ville da ønske, at jeg havde opdaget uddannelsen lidt før, lyder der fra Benjamin Christiansen, der drømmer om både konsulent- og cheftitler på fremtidens CV.

Giv virksomhederne en rolle

For ti år siden læste hver fjerde student videre lige efter at have fået huen på. I dag er det tal nede på rekordlave 11 pct., og Benjamin Christiansen repræsenterer dermed mere reglen end undtagelsen.

Det kniber dog stadig med at overbevise de unge om glæderne ved en erhvervsuddannelse, og en del af de 3 mia. kr., der over de næste ti år er afsat til at give erhvervsuddannelserne et løft, kunne ifølge rekrutterings- og HR-ekspert Lars Schou bruges mere fornuftigt.

– Man kan ikke tvinge nogen til at tage en uddannelse, de ikke vil. Så kan man bruge nok så mange penge på branding og forbedring. Der bliver tænkt for firkantet, og det er på tide at give virksomhederne en større rolle i uddannelsen af de unge, siger Lars Schou, der driver HR Company.

Han har i mange år arbejdet med uddannelse, vejledt elever og rådgivet virksomheder, herunder også med at finde de rette kandidater, og har selv som elev været medlem i Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, REU.

Nu foreslår han, at de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og lokale virksomheder skal arbejde tæt sammen om at sikre, at unge som Benjamin Christiansen kommer hurtigere i gang med en elevuddannelse på en virksomhed.

– Erhvervslivet mangler arbejdskraft nu og ikke om op til 10 år, som den politiske handleplan lægger op til. Giv de skoletrætte unge en mulighed for at tage en arrangeret skolepraktik i en periode og lad dem skifte spor let og fleksibelt. I dag bliver det let en kamp mellem uddannelserne om at tiltrække elever og de medfølgende penge, siger han og fortsætter:

– Målet er ikke ensidigt at få de unge til at afslutte en ungdomsuddannelse. Det skal uddannelsessystemet huske på. Det handler om, at de unge finder en motivation for at arbejde og lære noget. Virksomhederne kan sagtens oplære de unge i en periode til at varetage et meningsfyldt arbejde, og så kan de på et senere tidspunkt, når de er motiverede for at videreuddanne sig, bygge ovenpå, påpeger Lars Schou.

Får lyst til at lære igen

På kædekontoret hos XL-BYG er der ingen tvivl om, at der er brug for de unge ude i erhvervslivet, selvom det er svært at hive de unge ind på erhvervsuddannelserne.

– Vi har i årevis talt om, hvordan vi skal få de unge over på erhvervsuddannelserne, og når vi ser så mange gå i stå efter gymnasiet, handler det især om skoletræthed. Det ved vi, fordi flere af dem starter hos os hvert år, og de får meget ofte lyst til at lære igen, når de møder ny viden, der er virkelighedsnær og praktisk, lyder det fra Liselotte Christensen, der er HR- og kommunikationschef for XL-BYG.

Hun understreger, at XL-BYG har et fremragende samarbejde med deres lokale ungdomsuddannelser, og på ingen måde vil konkurrere med dem.

– Men det er rigtigt, at virksomheder som os kan spille en mere aktiv rolle i at give unge, der er kørt af uddannelsessporet på for eksempel STX, lysten tilbage til at uddanne sig indenfor erhvervsrettede områder, og det bidrager vi gerne til, siger Liselotte Christensen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.422