23948sdkhjf

Konkurs: Gulvfirma knækker på Aarhus Universitetshospital og stigende priser

PerBro Designgulve ApS fra Kolding har indgivet konkursbegæring

Virksomheden PerBro Designgulve har begæret sig selv konkurs. Det fortæller virksomhedens direktør til Frank Perschke til JydskeVestkysten.

- Vi blev meget hårdt ramt af de prisstigninger, der slog igennem i 2022, og som blandt andet fik prisen på epoxy til at stige med over 60 procent. Hertil havde vi langt højere udgifter til flere andre materialer og til kørsel i form af dieselpriserne, der også stak af. Konkret for projektet på Aarhus Universitetshospital har vi tabt over to mio. kr., fordi vi dengang for halvandet år siden indgik en fastprisaftale, siger Frank Perschke til JydskeVestkysten.

PerBro Designgulve ApS
Regnskabsår 2021/22 2020/21 201920
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 5,1 4,2 4,7
Resultat af primær drift 0,8 0,7 1,3
Resultat før skat 0,8 0,7 -0,2
Årets resultat 0,6 0,5 -0,5
Balancestatus 7 2,8 3,3
Egenkapital 0,8 0,3 -0,2
Antal ansatte 8 8 8
Kilde: CVR

Projektet, som gav PerBro Designgulve dødsstødet, var gulvarbejde på det nye Aarhus Universitetshospital. Projektet inkluderede 18.000 kvm gulv, og det nåede virksomheden at færdiggøre, før konkursbegæring blev indgivet.

Frank Perschke fortæller videre, at man forsøgte at forhandle sig til en ny pris med bygherren på byggeriet af Aarhus Universitetshospital, men uden held. Det er i øvrigt en bygherre, som virksomheden tidligere har haft ”et rigtigt godt samarbejde” med, således Frank Perschke.

Onsdag den 7. september 2022 blev snoren klippet til den 14 etager høje Forumbygning i hjertet af Aarhus Universitetshospital, og det er den bygning, som endegyldigt afslutter opførelsen af Aarhus Universitetshospital, som har i alt har taget mere end et tiår. Bygningen huser blandt andet Institut for Klinisk Medicin og Steno Diabetes Center. Bygningen er 14 etager høj, og er i dag midtpunkt og vartegn for Aarhus Universitetshospital.

Konkursbegæringen betyder, at otte medarbejdere udover virksomhedsejeren mister jobbet.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1