23948sdkhjf

Efter et kvart århundrede i vinduesbranchen: Produktudviklingen er gået stærkt

Jakob Petersen har tilbragt 25 år i vinduesbranchen, og han er ikke i tvivl om, at meget har forandret sig

Den 1. november kan Jakob Petersen fejre 25-års jubilæum hos Velfac, og det betyder, at han i et kvart århundrede har iagttaget vinduesbranchens udvikling ikke bare fra første række, men indefra. Og Jakob Petersens konklusion er klar.

- De sidste 25 år har lært mig, at der hele tiden sker nye ting i branchen. Der kommer unge mennesker til, der har masser at lære alle os andre – og omvendt er der masser af erfarne folk, der kan og skal lære fra sig. Heldigvis er de gode relationer fortsat uundværlige, siger Jakob Petersen i en pressemeddelelse.

En af årsagerne til vinduesbranchens udvikling finder Jakob Petersen i de regler og den lovgivning, som er kommet til.

- Et af de spændende højdepunkter var kravene fra miljøstyrelsen om støj og indeklima. Der har vi virkelig haft en mulighed for at forbedre og differentiere os, siger Jakob Petersen.

Endelig peger Jakob Petersen på, at digitaliseringen har vendt op og ned på mødekulturen, men samtidig betoner han vigtigheden af ansigt-til ansigts-interaktioner, og Petersen er glad for, at de stadig udgør fundamentet for kunderelationen.

- Selvfølgelig har digitaliseringen gjort hverdagen nemmere og mere effektiv og har også nedbragt mængden af menneskelige fejl. Især Corona var med til at puffe os ud over kanten, når det kommer til online-møder, og det har gjort, at vi bedre kan mødes på ’fælles grund’. Meget af mit projekteringsarbejde foregår dog stadig ude hos rådgiverne og entreprenørerne, og det er jeg glad for. Jeg kan godt lide ’det frie liv på landevejen’ og samarbejdet ansigt til ansigt, siger Jakob Petersen afsluttende. 

Kommenter artiklen

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078