23948sdkhjf

Belysningsdirektør bliver medlem af bestyrelsen i stort byggefirma

Entreprenørfirmaet HHM har fået et nyt medlem af bestyrelsen i skikkelse af Bente Andersen. Hun er adm. direktør i Fischer Lighting og har tidligere været adm. direktør i arkitektfirmaet Mangor & Nagel i otte år.

- Bentes kompetencer vil supplere de nuværende bestyrelsesmedlemmers kompetencer. Og særligt hendes viden om tidligt samarbejde i byggeprojekter og fokus på opbygning af relationer vil kunne fremme udviklingen i HHM A/S, udtaler selskabets bestyrelsesformand, Peter Sørensen, i en pressemeddelelse.

Hillerød-entreprenøren kom ud af regnskabsåret 2022 med fald i både omsætning og overskud. Svend Pedersen har dog overfor Licitationen givet udtryk for en tro på, at der ikke bliver tale om endnu et år med nedgang på top- og bundlinjen.

HHM A/S
Regnskabsår 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 736,8 829,6
Bruttofortjeneste 110,6 130,2
Resultat af primær drift 26,8 39,9
Resultat før skat 27,5 41,3
Årets resultat 21,3 31,6
Balancestatus 266,9 274,4
Egenkapital 96,1 104,8
Antal ansatte 216 242
Kilde: CVR

Afsked efter opkøb

Bente Andersen har flere tekniske uddannelser samt en MBA fra CBS suppleret med et ophold på Kellogg School of Management i Chicago.

Hun sagde farvel til arkitektfirmaet Mangor & Nagel og posten som adm. direktør i efteråret 2022. Der blev hun afløst som adm. direktør af Jakob Andersen. Direktørskiftet kom efter, at arkitektfirmaet Aart fra Aarhus i april 2022 købte Mangor & Nagel.

I marts i år kunne Bente Andersen så igen kalde sig adm. direktør, da hun fik topposten i belysningsvirksomheden Fischer Lighting.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125