23948sdkhjf

Ny varehuschef kommer med 20 års erfaring og en vild nat i bagagen

Fredag tiltrådte Peter Elmose, 55 år, om ny varehuschef i Ikea Odense. Peter Elmose startede sin karriere hos Ikea i 2004, og har siden 2017 stået i spidsen for kædens Aalborg-varehus i en tilsvarende stilling.

I december 2021 kom han i vælten, da en snestorm ramte Nordjylland og han sørgede for både julekalender, aftensmad og overnatning til de besøgende. DR sikrede sig sågar en video af varehuschefen, der diskede op med godnatsang

 Nu ser han frem til et gensyn med varehuset i Odense, som han forlod i 2016 til fordel for stillingen i Aalborg.

– Jeg glæder mig utroligt meget til at vende tilbage til varehuset i Odense og møde mine nye kolleger og selvfølgelig også kunderne. Ikea Odense er det nærmeste varehus for kunderne i Syddanmark, så det bliver en spændende og udfordrende opgave at servicere et større område både digitalt og i varehuset, siger Peter Elmose.

Han peger på, at det fynske varehus besøges af såvel fynboer som jyder, hvorfor tilgængelighed er i højsædet.

– Samtidig skal vi inspirere de mange mennesker – fra børnefamilier til studerende og vise dem forskellige løsninger til at indrette et hyggeligt og funktionelt hjem. Det ser jeg meget frem til at stå i spidsen for, lyder det videre.

Peter Elmose startede sin Ikea-karriere i Aarhus, og har både erfaring med kundeservice, salg og ledelse. Til næste år kan han fejre 20-års jubilæum hos den svenske saml-selv-gigant.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08