23948sdkhjf

Stark udnævner ny direktør for 11 forretninger

Det har været et mere eller mindre konstant skridt op ad karrierestigen for Starks nye direktør for Region Fyn

Han startede som sælger og kan nu tilføje regionsdirektør på CV'et. 

Martin Rasmussen har haft hele sin karriere i Stark og har løbende arbejdet sig op gennem organisationen. Fra salgschef til trælastdirektør og nu altså til regionsdirektør for Stark Region Fyn. 

Med det nye job får han ansvar for 11 fynske og sydjyske forretninger – herunder Aarup, Assens, Bogense, Faaborg, Kolding, Middelfart, Odense, Rudkøbing, Tommerup, Svendborg og Ærø.

– Jeg har haft mulighed for at vokse med opgaverne og tage ansvar i takt med, at jeg har udviklet mig. Det betyder meget for mig, at Stark tror på sine egne, og jeg glæder mig til at tage næste skridt som regionsdirektør, siger Martin Rasmussen i en pressemeddelelse.

Stark fremhæver udnævnelsen som "et stærkt eksempel" på kædens fokus på talentudvikling og interne karriereveje.

Martin Rasmussen er tiltrådt sin nye rolle den 1. august. Han fortsætter desuden som trælastdirektør i Stark Odense.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047