23948sdkhjf

Industriproduktionen fortsætter den kedelige tendens

Danmarks Statistik har offentliggjort tal for industriproduktion i april, som viser en svag tilbagegang på 0,8 procent i forhold til marts.
Sammenligner man februar-april med de foregående tre måneder, er der tale om et fald på 0,4 procent.

- Det er glædeligt, at der en mindre fremgang i industriens produktion, men det går alt for langsomt. Generelt er der ikke meget at glæde sig over ved den nuværende situation i dansk økonomi og industriens produktion er ingen undtagelse, siger økonomisk konsulent i DI, Mathias Secher

Industriens produktion svinger ofte meget fra måned til måned. Derfor skal man se på udviklingen over en længere periode.

- Med udviklingen har industriproduktionen stort set ikke rykket sig de seneste to år. Hvis den udvikling fortsætter, vil der gå flere år, før vi bare når op på produktionsniveauet fra 2005, siger Mathias Secher.

I sidste uge offentliggjorde Danmarks Statistik tal, der viste, at erhvervstilliden i industrien faldt fra et i forvejen lavt niveau i april. Danmarks Statistik har samtidig offentliggjort tal for antallet af konkurser i maj, der viste en stigning på 31 procent i forhold til april, som dog skete fra et meget lavt niveau.

- Dagens tal for konkurserne viser tydeligt, at det lave niveau i april blot var et udsving. Sammen med den lave erhvervstillid er der desværre ikke meget, der tyder på, at en vending er lige om hjørnet. Udviklingen viser, at mange virksomheder fortsat har det svært, siger den økonomiske konsulent.

Kilde: Dansk Industri - http://www.di.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094