23948sdkhjf

Markant fremgang til Horsens Polstring

Trods hårde tider i møbelbranchen præsenterer underleverandøren fra Horsens en resultatfremgang på 85 procent.
Horsens Polstring A/S kom ud af 2012 med et overskud på 670.000 kr. før skat. Og det er en væsentlig fremgang fra året før, hvor resulatet beløb sig til 78.000 kr. 2010 var et år med underskud. Årets omsætning er gået fra cirka 14 mio. kr. i 2011 til 16 mio. kr. i 2012.

- Møbelbranchen har været igennem en hård tid de seneste år, men vi har formået at have plus på bundlinjen på trods af de udfordringer, der nu har været, siger direktør Morten Centio Jønsson om 2012-regnskabet, der netop er blevet godkendt af bestyrelsen.

Fremgang på nypolstringer
Kernekompetencen hos Horsens Polstring er nypolstring og ompolstring af kontor-, arkitekt- og konferencemøbler. Nypolsting til møbelindustrien udgør den største del af forretnigen, og det er også inden for dette ben, væksten er størst, foræller direktøren.

- Vi oplever en fremgang i nypolstringen for danske møbelfabrikker for tiden, og det er vi rigtig glade for. Og det er både til den prismæssigt lave og høje ende af møbelbranchen, uddyber Morten Jønsson.

Lytter til kundernes aktuelle behov
Han forklarer videre, at mange møbelfabrikker savner fleksibilitet fra deres udenlandske underleverandører, hvor bl.a. likviditetsbinding er et stigende problem. Og netop den faktor kan være en forklaring på, at flere retter blikket mod Horsens Polstring, når der skal vælges underleverandør, mener Morten Jønsson.

- Vi leverer hurtigt og har i flere tilfælde kundernes færdigpolstrede møbler på lager til omgående levering, uddyber han.

- Kunderne skal først betale for møblet når det reelt er solgt, og der er derfor ingen lagerbinding hos os. Det er en tendens som vi tror, der bliver mere af i fremtiden, lyder direktørens vurdering.

- Det gælder om af sætte sig ind i kundernes behov, og lige nu er det altså ikke lange leveringstider og stor lagerbinding, der er moderne – tværtimod, slutter han.

Horsens Polstring forventer i 2013 et resultat på niveau med 2012.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14