23948sdkhjf

Dansk Håndværk kritiserer regeringens uddannelsesreform: - De ikke vil forstå kernen i problemet

Forslaget om at nedlægge 10. klasse er langt fra løsningen, der får flere unge til at vælge en faguddannelse, lyder det fra håndværksbranchens arbejdsgiverorganisation

- Det virker som om, hverken politikere eller de embedsmænd, der arbejder med uddannelsespolitik, vil forstå kernen af problemet.

Sådan lyder reaktionen fra Dansk Håndværks direktør Morten Frihagen på regeringens reformkommission, der onsdag fremlagde sit forslag om at afskaffe 10. klasse til fordel for en ny, toårig ungdomsuddannelse, der blander praktisk og boglig undervisning.

- Vi får ikke unge til at søge en faglig uddannelse ved at lave 10. klasse om til en længere uddannelse. Kimen til at vælge en fremtid som tømrer, smed eller murer lægges langt tidligere, og den inspiration opnår vi kun, hvis eleverne i folkeskolen allerede i de tidligste klasser får undervisning, der viser, hvordan den boglige viden kombineres med praktiske opgaver, mener han.

Politikerne må forstå, at det kræver langt mere end et fravalg at blive en dygtig håndværker, og at det er blandt de faguddannede, vi skal finde iværksætterne, som om 10-15 år, driver deres egen virksomhed med 10, 15 eller 100 ansatt Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk

Ikke et fravalg

Morten Frihagen understreger , at det ikke er nok at skubbe flere af de elever, der ikke kan eller vil i gymnasiet, ind på erhvervsuddannelserne. 

Virksomhederne har også brug for nogle af de eleverne, der uden nærmere eftertanke vælger gymnasiet efter 9. klasse, lyder det. Selvom elever får gode karakterer i boglige fag, skal man også forsøge at inspirere dem til andre retninger end den helt gængse.

- Politikerne må forstå, at det kræver langt mere end et fravalg at blive en dygtig håndværker, og at det er blandt de faguddannede, vi skal finde iværksætterne, som om 10-15 år, driver deres egen virksomhed med 10, 15 eller 100 ansatte, forklarer arbejdsgiverdirektøren.

Fokus på folkeskolen

Dansk Håndværk anbefaler derfor, at politikerne fokuserer på undervisningen i folkeskolen, så eleverne helt fra de tidligste klasser oplever, hvordan den teoretiske viden i eksempelvis regning eller engelsk skal bruges i praksis.

En ligeværdig vægt på konkrete opgaver, hvor den boglige viden bliver omsat til virkelighed, vil nemlig inspireret de unge til at vælge langt mere kreativt og varieret i deres fremtidig uddannelse – til gavn for dem selv og for samfundet som helhed, lyder rådet fra håndværkernes arbejdsgiverforening.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109