23948sdkhjf

Køkkenkæde åbner nyt studio med erfarne folk i spidsen

Uno Form har fredag åbnet en såkaldt monobrand store på gågaden i Herning. 

Den Nobia-ejede køkkenkæde er således tilbage i Herning, og det bliver med Henrik Lildholdt og Eva Nordestgaard ved roret. Førstnævnte har solgt køkkener siden starten af 1997 og har i 16 år primært designet og solgt Uno Form snedkerkøkkener. 

- Vi har glædet os til at kunne åbne en butik, hvor vi kan præsentere uno forms løsninger til køkken, bad og garderobe i et hyggeligt og personligt miljø, der indbyder til, at kunderne føler sig hjemme, siger han i en pressemeddelelse. 

Eva Nordestgaard har ligeledes været i branchen en stor del af sit voksenliv – i mange år som kollega med Henrik.

Den nye Uno Form monobrand store kommer også til at samarbejde med en række nye og klassiske danske designbrands. Både Henrik og Eva lægger stor vægt på, at et besøg i den nye Uno Form monobrand store skal være en hyggelig og personlig oplevelse. 

– Vi kommer helt tæt på den enkelte familie, når de skal have nyt køkken, og vores vigtigste opgave er at rådgive om materialer, farver og indretning, så kunderne får lige præcis det køkken, de bliver glade for i rigtig mange år, lyder det i en fælles udtalelse. 

Man finder i dag et Uno Form køkkenstudio 12 steder i Danmark samt i Norge, Sverige og Belgien. Uno Form er en del af Nobia Danmark A/S, der indgår i den svenske koncern Nobia AB. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093