23948sdkhjf

Nyt træfiber-plastmateriale med nye egenskaber

Det er det finske firma Kareline Oy Ltd. der lancerer den nye træ-plast komposit, der er særlig velegenet til sprøjtestøbning. Træ og Industri har besøgt Kareline Oy Ltd. i Finland.

1205: Nyt træfiber-plastmateriale med nye egenskaber

Tekst: Per Tutein Brenøe, Træ & Industri, december 2005

Det er det finske firma Kareline Oy Ltd. der lancerer den nye træ-plast komposit, der er særlig velegenet til sprøjtestøbning. Træ og Industri har besøgt Kareline Oy Ltd. i Finland.

Blandinger af plast og plantefibre har været kendt i mange år og brugt i stort omfang til komponenter i Europa og USA, f.eks. i bilindustrien, bygge og anlæg.

Blandingerne med plantefibre er især anvendt for at fylde plastikken med noget, der gør materialet billigere. Både affaldsplast, savsmuld og papiraffald anvendes. Det har gjort, at disse genbrugskompositter ofte har uhomogene materialeegenskaber, der kan dekomponere og udvide sig ved fugtpåvirkninger.

Den nye finske plast-træbiber komposit fremstilles af helt ny termoplast (polypropylen) med veldefinerede egenskaber i en blanding med helt nye træfibre af gran eller fyr, også med veldefinerede egenskaber.

Blandingsforholdet varieres efter de ønskede egenskaber, men ligger omkring 50/50. Kompositten er produceret for at give termoplastikken forstærkede og bedre egenskaber. Egenskaberne kan tilpasses til anvendelsen ved at ændre blandingen træ/plast og plastens egenskaber.

Det er let at reproducere en bestemt blanding med veldefinerede egenskaber. Kareline indeholder ikke PVC.

Kareline kompositten har takket være sin homogenitet fortrinlige egenskaber for sprøjtestøbning selv til mikrokomponenter. Kompositten kan anvendes i de almindeligt anvendte sprøjtestøbningsmaskiner. Dimensionstabiliteten under og efter sprøjteprocessen er meget stor og procestiden er kort.

De forbedrede egenskaber i forhold til et rent plastprodukt er, at træfiberne giver væsentlig forbedrede trækegenskaber. I forhold til de gængse træ-plast kompositter mindst 3 gange. Komponenter af kompositten svejses sammen uden brug af lim.

Under fremstillingsprocessen af Kareline blandes træfibre, plast og additiver så grundigt, at plasten lægger sig næsten 100 % omkring hver træfiber. I forhold til træ er Kareline derfor meget vejrbestandigt og angribes ikke af svampe og andre mikrober.

Kareline kan gennemfarves. Takket være træfiberne er compositten lettere og mere miljøvenlig end ren plast og kan bortskaffes ved forbrænding eller genbrug.

Anvendelse
Kareline få i to hovedtyper Kareline Standard og Kareline Designer.

Kareline Standard fremstilles som standarder med helt bestemte egenskaber bl.a. til vindues- og dørerammer, både rette, buede og runde elementer.

Kareline Designer fremstilles med egenskaber efter kundens ønsker og heri kan bl.a. indgå hampe-, hør- eller sisalfibre i sted for træbibre og plastickomponenten kan være bionedbrydelig plast. Anvendes til bl.a. møbelkomponenter.

En helt unik anvendelse af Kareline Designer er til elektriske guitarer, der er berømte for deres design og særligt gode lydegenskaber.

Kareline leveres som piller i sække til en pris fra 3-5 euro pr. kg.

Kareline Oy Ltd’s udviklingsafdeling bistår gerne kunderne med råd og vejledning om anvendelsemuligheder og prototypefremstilling.

Se http://www.kareline.fi

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.469