23948sdkhjf

1205 TEMA: Fleksibel CNC-bearbejdning af vindues- og dørkomponenter

Artikel for Træ & Industri December 2005
Tekst Kaj Hansen Træ og Industri

SCM har i mange år været en stærk maskinproducent til vinduesindustrien. Aries er en række nyudviklede CNC-styrede maskiner, som sikrer en korte omstillingstider i produktionen, mindre håndtering af emnerne under bearbejdning. SCM Aries er derfor med til at give en fleksibel produktion med forenklede arbejdsprocesser. LINDLARSEN forhandler SCMs produkter i Danmark.

Intet behov for manuel beslåning
Aries-maskinerne er bestykket med fræse-, stemme og boreaggregater, hvilket gør det muligt at færdigbearbejde komponenterne i en arbejdsgang. Udfræsninger til låsekasser, greb, cylinder, stanglås og ventiler er blot nogle funktionerne. Aries klarer også dobbelt lochmejsel, huller til sprosser mv. Samtidig udfører maskinen udforinger til slutblik, opmærker til beslag, anwerfer og stormkrog. Dermed er der intet behov for manuel beslåning senere i produktionen, og på den måde fjernes en ellers typisk flaskehals i produktionen.

Utallige forskellige profiler
Styringen til Aries er Windows-baseret, hvilket giver mulighed for at modtage data fra PC'er i udviklingsafdelinger o.l. Samtidig er styringen opbygget med parametrisk programmering i makroer, hvilket vil sige, at operatøren blot skal taste mål på emnet, fx længden ind på skærmen, så ændrer programmet selv maskinen til den korrekte indstilling og udfører bearbejdningen. Det er muligt at lægge makroer ind på alle de emner, man har brug for. Makroerne kaldes så blot frem på skærmen, målene på emnet tastes ind, og så klarer maskinen resten.

Det betyder, at man nemt og enkelt kan bearbejde utallige forskellige profiler, blot ved at kalde makroen til en bestemt profil frem på skærmen med et tastetryk. Idet maskinen selv stiller om alt efter program, er der stort set ingen omstillingstid.

Kroppen på Aries-maskinerne er bygget op over SCMs CNC-bearbejdningscentre Record. Elektronikken stammer også i store træk fra Record-maskinerne, og er således godt gennemtestet.

Aries er således et godt bud på fleksibel og effektiv produktion af vinduer og døre.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078