23948sdkhjf

Tre på stribe til WO Interior

Allerede inden Interzum blæses i gang i Köln, er danske WO Interior godt på vej til endnu en international succes.
WO Interior har fået en fornem optakt til Interzum, som i år afholdes i dagene 13.-16. maj. Arrangørerne bag messen, der er blandt verdens største for materialeleverandører til møbelindustrien, har nemlig tildelt Randers-virksomheden den anerkendte Interzum Award i kategorien ”Intelligent Material & Design”.

Og ligesom i 2011, hvor WO ligeledes vandt en pris, er det lykkedes at komme med i den absolutte top. Juryen har således fundet WO´s innovative løsning så interessant, at den er kommet i gruppen ”best of the best”.

Hårdt og målrettet arbejde
WO får prisen for sin ”WO Lino” akustikplade – en ny, støjdæmpende linoleumsplade, der kan kombineres med WO´s patenterende linoleumskantløsning, som vandt Interzum Award i 2009 og 2011.

- For WO er anerkendelsen naturligvis meget vigtig, idet vores nuværende kunder og partnere jo netop bliver bekræftet i, at de samarbejder med branchens mest innovative leverandør inden for produktion af emner belagt med Furniture-linoleum og Desktop-linoleum. Det er ikke uden grund, at vi alle er stolte. Hele teamet har arbejdet hårdt og målrettet for at nå hertil, siger en glad indehaver, Niels Flemming Troelsen.

Han forklarer, at ”WO Lino” sikrer en støjdæmpning, der hidtil kun har været mulig at opnå ved at anvende gulvlinoleum til sine møbeldele. Med en ny teknik har WO Interior skabt en løsning, der giver møbelarkitekter og designere mulighed for aktivt at integrere møbler, som tæller positivt med i et rums ’akustiske regnskab’. Niels Troelsen fremhæver børneinstitutioner, skoler samt store møde- og konferencerum som nogle af de steder, hvor ”WO Lino” med fordel kan anvendes i bestræbelserne på at reducere baggrundsstøj og forbedre arbejdsmiljøet.

Med en Interzum Award i ryggen har WO Interior og Niels Troelsen store forventninger til lanceringen af ”WO Lino” – ikke mindst i lyset af, at linoleum, både design- og egenskabsmæssigt, ofte fremhæves som et af fremtidens materialer.

- Det er dejligt at arbejde med et produkt, som understøtter lav CO2-emission i forbindelse med fremstillingsprocessen, og som derfor også må være oplagt til at kunne indgå i en såkaldt ”Cradle to Cradle” livscyklus. Samtidig er det rart at kunne konstatere, at råmaterialet, møbellinoleum, ikke er så ligetil at fremstille og i dag kun bliver produceret i Europa, hvorfor markedet ikke risikerer at blive oversvømmet af billige kopiprodukter fra eksempelvis Kina, pointerer WO-ejeren.

Se mere om messen

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141