23948sdkhjf

Cube Design sætter kursen mod vækst

Med en ny vækststrategi vil den østjyske producent af kontormøbler videreføre den positive udvikling, der har sikret overskud de seneste to regnskabsår.
Møbelbranchen har det fortsat svært, men hos Cube Design har man tilsyneladende fundet vejen ud af krisen.

I 2011 lykkedes det at vende underskud til overskud efter en vækst i omsætningen på 20 procent, og i 2012 blev det til yderligere fremgang og et plus på 1,6 mio. kr. før skat. Udviklingen smitter positivt af på medarbejderstaben, som er udvidet med en håndfuld i løbet af det sidste halve år.

Benny Sørensen, der i juni 2012 posten som administrerende direktør efter flere år som bestyrelsesmedlem, betegner resultatet som tilfredsstillende og tror på yderligere vækst i de kommende år:

- Vi har haft en forrygende start på 2013 – både på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne. Blandt andet derfor er forventningerne yderligere fremgang, som skal tage udspring i vores nye vækststrategi. En del af denne strategi er et showroom i København. Vi har fundet lokaliteten og vil inden længe indvie vores nye showroom, siger han.

Cube Design har produktion i Hammel og købte i efteråret en cirka 30.000 m² stor naboejendom. Dette er sket i forventning om, at de kommende års strategiske udvikling vil kræve mere plads til møbelproduktionen. Benny Sørensen oplyser, at nedrivningen af de eksisterende landbrugsbygninger er påbegyndt.

Cube Design A/S ejes 100% af C. Berggren Holding ApS, hvis egenkapital ved udgangen af 2012 er 21,3 mio. kr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093