23948sdkhjf

0305: Træindustrien kræver vandlagre

Artikel i Træ og Industri Marts 2005
- Stop for eksport af de bedste trækvaliteter til dumpingpriser

Tekst: Kommentar til udviklingen efter stormfaldet i januar 2005 v/ direktør Henrik Thorlacius-Ussing på vegne af Danske Træindustrier og Træets Arbejdsgiverforening


Lørdag den 8. januar fik Danmark sit største stormfald siden decemberstormen 1999. Dansk Skovforening opgør nu det samlede stormfald til 2 mio. m3. Dette er knapt 1,6 mio. mindre end stormfaldet i 1999.

Hvor decemberstormen 1999 især ramte det sydlige Danmark, ligger langt hovedparten af det stormramte træ (93 procent) denne gang i et område fra Silkeborg og nordpå.

Faldet svarer til ca. 1 års hugst - lokalt dog op til 4 års hugst. Langt hovedparten af det væltede træ er nåletræ.

Stormen ramte også Sverige, der blev meget hårdt ramt af stormfaldet, der er det værste i mere end 100 år. I alt er omkring 76 mio. m3 træ blæst omkuld repræsenterende en værdi på ca. 24 mia. DKK (30 mia. SEK). Nationalt svarer dette omtrent til et års hugst. I de værst ramte områder i Sydsverige svarer stormfaldet dog lokalt op til 6 års hugst.

Hvis alt det stormfældede træ i Sverige blev lagt i en række - tre meter høj og tre meter bred - ville rækken kunne nå fra Stockholm til Madagaskar (9.000 km). Til sammenligning ville samme bunke af dansk stormfaldstræ kun række fra Rold Skov og til den dansk tyske grænse (ca. 250 km).

Den svenske regering præsenterede den 4. januar en støttepakke på omkring 1,3 mia. SEK i form af tidsbegrænset afgifts- og skattefritagelse samt direkte støtte til de berørte områder. Eksempler på indsatsområder er: reduktion af afgifter på diesel til skovbrugsmaskiner i Sydsverige (200 mio. SEK), støtte til lagring af stormfældet træ (500 mio. SEK), direkte støtte til berørte skovejere så træet kommer ud af skovene (400 mio. SEK), tidsbegrænset fritagelse af afgifter på transporter via jernbane og søvej, bidrag til vedligehold af skovveje der belastes ekstraordinært (100 mio. SEK) samt andre tiltag som fx reduktion af havneafgifter.

Det omfattende stormfald i Sverige har ikke kun ramt landets skovindustri. Den 9. januar var 175.000 af Sydkrafts kunder uden strøm. En måned efter stormfaldet var 2400 helårshuse og 1800 fritidshuse stadig uden strøm.

Hvilke konsekvenser får stormen for den danske træindustri?
Det siger sig selv, at der efter et stormfald vil opstå flaskehalse. Det gælder såvel udtagning af træet fra skovene samt den efterfølgende oparbejdning. De endelige konsekvenser af stormfaldet er imidlertid svære at vurdere. En ting er i hvert fald sikkert: træindustrien profiterer ikke på et stormfald.

Erfaringerne fra stormen i 1999 er meget blandede. Derfor er det meget vigtigt, at det nøje overve-jes, hvorledes det stormfældede træ bedst muligt oparbejdes og bringes til markedet under hensyn-tagen til alle involverede parter.

Desværre oplever træindustrien i øjeblikket, at de allerbedste kvaliteter fra skovene sælges til spotpriser ud af landet. Industriens bekymring er, at den danske træindustri efterfølgende kun til-bydes de dårligere kvaliteter. Danske Træindustrier (DTI) og Træets Arbejdsgiverforening (TA) står uforstående over for denne udvikling og opfordrer derfor skovejerne samt Skov- og Natursty-relsen, Hedeselskabet og Skovdyrkerforeningerne til at besinde sig.

Derfor har såvel TA som DTI opfordret til, at der straks tages initiativ til oprettelse af vandlagre. Denne opfordring er allerede givet videre til såvel Stormrådet (der skal tage den endelige beslut-ning om oprettelse af vandlagre) som Skov- og Naturstyrelsen (der rådgiver Stormrådet).

Såfremt der oprettes vandlagre på 150.000 m3 træ, vurderer træindustrien, at det tilbageværende stormfældede træ vil kunne oparbejdes direkte fra skovene på danske emballage- og tømmerskæ-rende savværker i løbet af en periode på 18 måneder. Da hovedparten af træet er væltet med rod-kontakt, vurderes risikoen for, at træet tager skade derved at være minimal. Dette vil være til glæ-de for såvel skovejere som træindustrien.

Det kræver dog, at der sættes en stopper for salget af de gode kvaliteter til eksportmarkedet, og at vandlagrene oprettes før 1. juli i år.

Det er ikke blot træpriserne og udbuddet, der er blevet påvirket. Grundet de store mængder, der skal transporteres, er der ikke tilstrækkeligt udbud af transportmuligheder, hvilket betyder at dan-ske savværker er blevet nødt til at benytte tyske transportfirmaer.

Oprettelsen af vandlagre i de stormfaldsramte områder vil samtidig have den effekt, at der bliver frigivet ressourcer på transportområdet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063