23948sdkhjf

Igen besøgsrekord på Stockholm Furniture Fair

- Kan 750 hovedsageligt skandinaviske udstillere konkurrere med næsten dobbelt så mange deltagere på de førende europæiske møbelmesser.
Kilde: Træ og Industri, marts 2005.

- Kan 750 hovedsageligt skandinaviske udstillere konkurrere med næsten dobbelt så mange deltagere på de førende europæiske møbelmesser?

Tekst Kaj Hansen Træ og Industri

Det kan de! – om man da tør tro alle de ikke bare positive, men begejstrede udtalelser, som er kommet til udtryk efter messen fra både udstillere, besøgende og presse. Det til stadighed optimerede messekoncept og den efterhånden legendariske ”Nordic Spirit”, krydret med europæiske og asiatiske indslag, vandt stor genklang hos alle, der besøgte messerne 9.-13. februar 2005.

Højst lyder lovordene om udstillere og produkter i C-hallen (nordisk kontrakt, design + kontor, inkl. belysning og tekstiler). Det bemærkes også, at B-hallen (topdesign + basismøbler, tekstiler + designtilbehør til det private hjem) i år havde fået et bemærkelsesværdigt facelift. Og Greenhouse – ”væksthuset” for de unge talenter og designskolerne var i år mere en nogensinde et highlight på den internationale presses besøgsprogram.

Som toppen – eller rettere – adskillige toppe på kransekagen havde de skandinaviske udstillere igen i år fået følgeskab af nye udstillere i form af anerkendte udenlandske firmaer, bl.a. Boffi og Vitra.
Fra Danmark deltog 65 direkte registrerede udstillere og mere end 25 repræsenteret hos svenske samarbejdspartnere.

I messedagene blev der afholdt over 50 relaterede arrangementer i showrooms i Stockholm. Årets design-priser blev for første gang uddelt ved et enormt galla-show i Koncerthuset med deltagelse af omkring 900 branchetilknyttede personer.

I de første tre messedage summede hallerne af professionelle besøgende fra hele verden, som ønskede at opleve og måske opdage, hvad de forestillede sig som hemmeligheden ved Stockholm Furniture Fairs succes blandt designmesser – i designåret 2005. Der blev igen sat besøgsrekord med i alt 25.935 fagbesøgende (23.255 i 2004) fra 50 lande - heraf 431 fra Danmark.

På messens sidste dag vågnede Stockholm op, begravet i sne. Alligevel trodsede over 7.000 besøgende vejrguderne på netop denne dag, hvor messen inviterede det private publikum ind for at opleve en af Stockholms absolutte topevents.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062