23948sdkhjf

Globe Zero 4 klar til Milano

Under næste uges Salone del Mobile løfter Aarhus-virksomheden sløret for den nye møbelserie, som er resultatet af et samarbejde med designerne fra Kibisi.
Med afsæt i visionen om at skabe innovative designløsninger til det internationale møbelmarked har Globe Zero 4 de senere år styrket sin internationale position med flere designpriser og leverancer til bl.a. MoMA i New York og Google.

Aarhus-virksomheden deltager i næste uge på Salone Internazionale del Mobile, og når Milano-messen åbner dørene tirsdag den 9. april, vil Globe Zero 4 løfte sløret for et helt nyt produkt; møbelserien ”Scoop”, der er udviklet i samarbejde med Kibisi:

- Vi har gennem længere tid ledt efter et design, der kan bibringe noget nyt til markedet. Vi ville finde et design, der kunne noget ekstraordinært rent funktionelt og samtidigt formåede at skabe bro mellem offentlige og private områder. Jeg synes vi er lykkedes ekstremt godt i denne forbindelse med udviklingen af Scoop, siger CEO Lars Schmidt Hansen.

Scoop-serien består af en loungestol, en konferencestol samt et loungebord i to højder. Ifølge Lars Schmidt Hansen er seriens alsidighed en af de styrker, der skal sikre succes på de internationale møbelmarkeder:

- Det er klart, at Scoop-seriens utallige brugsmuligheder er et kæmpe plus. Det er en serie til konferencelokalerne, private hjem, lounges, lobbyer og mødeområder, restaurationer og meget andet. Vi forventer os meget af den, siger han.

Hos Kibisi forklarer partner og designchef Lars Larsen, at målet har været at designe en stol, der adskiller sig fra eksisterende produkter på markedet i både karakter og funktion. Stolens suspensionssystem er inspireret af gravkoens skovl-mekanisme og giver en visuel lethed. Rent funktionelt tillader konstruktionen brugeren at vippe frem og tilbage i stolen, og det er med til at optimere siddekomfort og fleksibilitet.

Under Salone del Mobile udstiller Globe Zero 4 i Hall 20, Stand F08

Se mere om messen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078