0305: Den fortsatte anvendelse af vådsprøjtebokse er nu sikret
Artikel i Træ og Industri
Marts 2005
I de seneste år har enkelte af Arbejdstilsynets kredse skærpet kravene for dokumentation af lufthastigheder omkring sprøjtebokse. I en periode har der været udsigt til, at en skærpet tolkning af godkendelseskriterierne for sprøjteboksene ville resultere i, at det ikke længere ville være tilladt at anvende vådsprøjteboksene i Danmark – til trods for at disse giver bedre effekt i forhold miljø og arbejdsmiljø. Med den nye tolkning vil mange ”ulovlige” sprøjtebokse med et slag kunne godkendes.
Praksis har været, at man i Danmark, Sverige og Tyskland har dokumenteret lufthastighedskravet ved at foretage luftmængdemåling i udsugningskanalen og omregne til den gennemsnitlige hastighed i boksåbningen. Årsagen hertil er, at kanalmålingerne er reproducérbare og at der ligger en standard for, hvorledes denne måling foretages. Det tyske Holzberufsgenossenschaft har således beskrevet, at det er normalt at lufthastigheder på 0,3-0,4 m/s i praksis vil forekomme.
I Frankrig har man anvendt en anden standard NFT35-009, hvor man med et modificeret måleinstrument måler retningsbestemt i et antal punkter og at lufthastigheden, der skal overholdes, er et gennemsnit og at enkelte punkter må ligge indtil 25% under acceptgrænsen.
Det har derfor vakt nogen undren at de danske myndigheder gennem de senere år, har ændret tolkningen af bekendtgørelsen til at lufthastigheden på 0,5 m/s skal være en absolutværdi, der skal overholdes i alle punkter. Ikke mindst fordi der ikke har været standarder for, hvorledes disse målinger skal foretages.
De skærpede krav er forsøgt videreført til leverandørerne i en udbudsrunde omkring udskiftning af vådsprøjtebokse. Resultatet blev, at alle leverandørerne trak deres tilbud og erkendte at de ikke kunne løse opgaven.
Arbejdstilsynets centrale enhed er derfor blevet inddraget i problemstillingen og efter et års overvejelser er der nu fremkommet nye tolkninger, der igen gør det muligt at anvende vådsprøjtebokse.
Den præciserede tolkning fra Arbejdstilsynet indebærer, at der skal opretholdes en middelhastighed på 0,5 m/s over boksåbningen og at hastigheden ikke må være under 0,4 m/s i et vilkårligt målepunkt.
Målinger skal udføres i et net med en maskevidde på højst 0,5 m, idet afstanden til boksens sider ikke må være over 0,1 m. Målingen skal ikke være retningsbestemt.
Målingerne skal suppleres med røgudlægning, der viser en korrekt strømning uden turbulenser.
Fremover stilles krav om, at de enkelte målinger skal udføres over perioder á mindst 1 min. og at turbulensintensiteten skal være angivet. Der er p.t. ikke stillet krav til grænseværdien for turbulensintensiteten. Måleinstrumentet skal have en tidskonstant på mindre end 0,5 sek., og i måleområdet 0,2-1,0 m/s have en instrumentusikkerhed på højst 0,05 m/s + 5 % af den aflæste værdi.
I praksis betyder dette, at målingerne skal foretages med et måleinstrument, som vist på illustrationen. Instrumentet er egnet til at måle vilkårlige hastigheder i et lokale. Det viser ikke noget om retningen på luftbevægelsen. Det kunne virke som om, at man tager udgangspunkt i franske normer uden at tage hensyn til, at man i Frankrig indbygger målesonderne i målerør og derved tilnærmer målingerne at være retningsbestemte.
Mange sprøjtebokse, der over de seneste år er bedømt til at være i strid med bekendtgørelsen, vil som følge af de nye tolkninger være lovlige. Fokus er igen drejet over mod boksens effektivitet frem for overholdelse af enkeltstående måleværdier.
En af de berørte virksomheder, Vestwood A/S har med spænding afventet en afgørelse og vedligeholdelseschef Jens Lauridsen udtaler:
Det er med stor tilfredshed jeg erfarer at vådsprøjteboksen, vi har installeret nu opfylder gældende krav. Vores eksisterende sprøjteboks har efter alle undersøgelser vist sig at være effektiv, men vi har igennem en længere periode haft store vanskeligheder med at opfylde Arbejdstilsynets krav, med hensyn til lufthastigheder i boksåbningen. I den forbindelse har vi foretaget visse ændringer af boksen, det være sig reducering af boksåbningen, etablering af større aftrækskanal med slagplader for at forhindre medrivning af vand, uden at dette har kunnet opfylde kravet.
Grunden til jeg søger at holde fast ved vådsprøjteboksen, frem for tørsprøjtebokse, er at det efter min mening er den absolut bedste løsning, både hvad angår miljø, arbejdsmiljø og kvalitet.
En ændring af målemetoden, sammen med de nævnte tiltag, har bevirket vi i dag opfylder kravene.
Løsningen er et resultat af en fornuftig dialog mellem BST, Arbejdstilsynet og Vest-Wood.
Den præciserede målemetode rummer lidt mere fleksibilitet end stramme tolkninger af bekendtgørelse nr. 302 – men det er fortsat sådan at hvis de nye krav tolkes stramt, kan konsekvensen blive, at mange vådsprøjtebokse ikke kan leve op til kravene. Det er nemlig ikke muligt ukritisk at øge luftmængden i vådsprøjteboksene, idet der herved vil ske en stor medrivning af vand. Ændringer, der sikrer overholdelse af kravene, vil i mange tilfælde kræve et helt nyt design for vådsprøjtebokse, idet de kendte bokse har udsugningen koncentreret i bund og top. Mange eksisterende bokse vil derfor blive erstattet af tørsprøjtebokse. Dette vil stille større krav til overvågning og hyppig udskiftning af filtermedierne, og i mange situationer vil slutresultatet være et forringet indeklima i lakafdelingerne.
