Trä & Teknik 2022 i Gøteborg : En stor succes for Ostermann
Messen Trä & Teknik fandt sted i Gøteborg fra den 30. august til den 2. september 2022. Her var Ostermann naturligvis også repræsenteret. Kanteksperterne er super tilfredse med deltagelsen på messen.
Langt om længe messe igen! Ostermanns kantspecialister glædede sig i år endnu mere til at vise tømrere/snedkere og møbelproducenter det store udvalg af kanter, rækken af serviceydelser og ikke mindst møbelkanternes høje kvalitet. Ostermann-kanterne passer nemlig perfekt til overfladerne fra en lang række pladeleverandører i hele Europa hvad angår farve, dekoration og struktur.
Europas største udvalg af kanter på lager
Med på messen havde vi Europas største kantsortiment. Det drejede sig selvfølgelig bl.a. om kanter, der passer til overfladerne fra Formica, Swiss Krono, Pfleiderer og Egger. Desuden kunne besøgende på messen opleve en række populære trendkanter. De ekstremt matte kanter er i øjeblikket særligt efterspurgte. Andre højdepunkter var kanter i marmor- og terrazzo-look samt kanter med klassiske bordpladedekorationer eller kanter med tekstilprægning.
Perfekt service hele vejen rundt om kanten
Ud over de mange forskellige kanter er det især serviceydelserne, som kendetegner Ostermann. For eksempel leveres kanterne i de mindste mængder – helt ned til en meter. Alle lagervarer, som bestilles inden kl. 16.00, afsendes allerede samme dag. På forespørgsel fås alle kanter også med smelteklæberbelægning. Til bearbejdning med moderne nulfugeteknologier leverer Ostermann TPU-, laser-, TPU-Airtec- og TPU-Infratec-kanter, som er specialtilpasset til den pågældende maskinteknologi.
Kompetent vejledning
Ostermanns salgsmedarbejdere stod for imødekommende og kompetent rådgivning på messestanden. Hvis man gerne vil bestille møbelkanter online, findes Ostermanns brugervenlige webshop også på dansk. Du indtaster blot pladenavnet eller pladenummeret i søgefeltet på startsiden, og får derefter Ostermanns forslag til den perfekt matchende kant.