23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Flot CNC-salg hos Gibotech i 2021

Gibotech A/S har haft et fint CNC salg i 2021, som på mange måder stadig er præget af Covid-19.

Heldigvis har mange virksomheder ikke ladet krisen stoppe dem – nærmest tværtimod.

Gibotech Product Manager på CNC maskiner Henrik Thomsen er optimist forud for 2022, og noterer en fornuftig ordrebeholdning hen mod det nye år, også selv om status endnu ikke helt er gjort op.

- Vores kunder har haft et godt år, og det smitter selvfølgelig af på os. Der er en god stemning ude hos kunderne, hvor 2021 flere steder har skubbet lidt til tankerne om at trække produktion hjem i stedet for at være afhængig af usikre forsyningslinjer, lyder det fra Henrik Thomsen.

Stor erfaring med både CNC maskiner og robotter

Gibotech har over 40 års erfaring på området med kundetilpassede CNC-produktionsceller, og udvikler løbende nye løsninger. Det gør Odense-virksomheden blandt andet på robotsiden, hvor integratoren i mere end 20 år har udviklet robotløsninger til automatisk maskinbetjening med robotter fra både Fanuc og Kuka. Derudover laver Gibotech også logistikløsninger med mobile robotter, og senest har man taget kollaborative robotter, eller cobots, fra Omron og Fanuc ind til at lave endnu mere fleksible løsninger.

Løsningerne er bl.a. efterspurgte pga. deres fleksibilitet, men også manglen på arbejdskraft sætter sine spor på interessen for automationsløsninger.

- Vi har i 2021 set en stigende interesse for vores løsninger til automatisk maskinbetjening, hvor kunden både efterspørger en CNC maskine, men også gerne vil have en robot til at klare betjeningen. Der har vi mulighed for at levere den samlede løsning, der passer bedst til den konkrete opgave, slutter Henrik Thomsen.

 

 

GIBOTECH A/S
Datavej 15
5220 Odense SØ
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70760312
P nummer: 1002328137

Kontaktperson

Send til en kollega

0.046