23948sdkhjf

Butikseleven bliver topchef i Jysk - skal åbne 2.000 nye butikker

Når Rami Jensen om to år overtager det fulde ansvar fra Jysk efter adm. direktør Jan Bøgh står en af de centrale opgaver klokkeklar: Kædens nu cirka 3.100 butikker rundt om i verden skal vokse til 5.000. Det skriver finans.dk.

Inden ansvaret for en del af Lars Larsens livsværk bliver lagt på den nuværende Ilva-direktørs skuldre fra regnskabsåret 2023/24 skal han fra september 2022 køre ledelsen i tandem med Jan Bøgh.

– Det er en fantastisk mulighed, som nu gives mig. Helt i Lars Larsens ånd skal man – set herfra – gribe chancen, når den er der. Målet er så at vise, at man kan gøre en forskel og leve op til ansvaret siger Rami Jensen til finans.dk.

Den mangeårige Jysk-topchef Jan Bøgh tiltræder – som Wood Supply har beskrevet tidligere på ugen – fra september 2022 en nyoprettet stilling CEO og President for Lars Larsen Group Retail med ansvar for alle koncernens retailselskaber.

Butiksmål opsat af købmanden

Siden Rami Jensen kom i lære hos Jysk i Esbjerg i 1995 har han været en del af koncernen. Senest fra 2018 som adm. direktør i Ilva.

Før han tiltræder som adm. direktør i Jysk, ønsker Rami Jensen ikke at komme nærmere ind på planer og strategier for Jysk. 

Vækstmålet for antallet af butikker indebærer dog, at der skal åbnes omkring 180 butikker årligt. 

Kædens afdøde stifter, købmanden Lars Larsen, opsatte vækstmålet for antallet af butikker i 2017, og sønnen Jacob Brunsborg, der nu er bestyrelsesformand i familiekoncernen, har ikke set grund til at ændre i ambitionen.

– Der er ikke meget, der ændrer sig i forhold til, hvordan Jysk og de øvrige virksomheder har været drevet i de sidste fem år. I den periode har jeg truffet alle de vigtige beslutninger sammen med min far, og derfor har jeg også været en del af de strategiske tiltag, der er gennemført. Derfor skal der heller ikke udstikkes en ny kurs, sagde Jacob Brunsborg blandt andet om vækstplanerne i oktober 2019.

Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11