Møbelscenen er blevet en spejlblank catwalk. Med både trusler og muligheder
Af David Wedege
David Wedege er journalist og nyhedsredaktør for Wood Supply.
Det var intet greb ud i blå luft, at Fredericia Furniture i fjor samarbejdede med tøjmanden Uffe Buchard om at vælge varme farver til plysbløde stole. Og snart lancerer Fritz Hansen et lignende samarbejdskoncept med det brandvarme modehus Lala Berlin, der krydser grænsen mellem møbler og tøj.
Taler man med møbel- og interiørproducenter, grossister og detailled, så hører man en entydig fortælling: Branchen bliver stadig mere modepræget og måler sig snart med tøjbranchens mode- og trendfokus.
Det får særligt udtryk i sæsonmaterialer og farvepaletter, som kommer stadig mere i fokus. Intet er så varmt nu som velour i den helt rigtige grangrøn, nemlig 19-4524.
Verden holder øje med det private, amerikanske farveinstitut Pantone, som i hver sæson har paletter klar, og Pantones farvediktater går igen i tøj, reklamefilm, køkkentragter, cykelstyr, cupcake-glasur, reklameplakater og sofapolster på verdensplan.
Ifølge forudsigelserne fra 2016 skulle efterårets farver i 2017 især være naturinspirerede nuancer af grå, brun og orange. Referencerne er jord, sten og rust, og imens vil grøn være en gennemgående megatrend, vi fortsat vil se.
Det skal nok passe.
Moden er delvis mystisk og smuttende som en vandmand mellem hænderne. Men forskere peger på, at det er en menneskedrevet kraft, som holder gang i økonomien og øger afsætningen.
Tænk hvis det var nok at gå i samme tøj som forrige år.
Når møbelindustrien bliver stadig mere modepræget, sker det i en vekselvirkning mellem især yngre designere og designhuse, der henter stor inspiration fra tøjets verden. Og især mellem boligmagasiner og bloggere, som beskriver trenden og iscenesætter og videreformidler tidens inspirationsbilleder.
Det er ikke mindst møbelproducenter, der er opstået efter årtusindskiftet, der skal have skylden, men branchens mest hædrekronede, gamle virksomheder følger pænt med, og det samme gør efterhånden også masseproduktionen i pyramidens bund, Kina. Alle har efterhånden lært at holde øje og være ajour.
Møbelscenen er altså blevet som en catwalk. Det giver bedre afsætningsmuligheder for producenter, fordi sæsonens mode er et stadig stærkere markedsføringskort.
Det er også en spejlblank catwalk, man kan glide på, fordi denne sæsons produkt kan falde til jorden næste år.
Kontormøbelproducenten Dencon kaldte det i 2016 over for Wood Supply for noget, der nærmer sig det rene anarki. Dencon havde derfor opgivet at lave til lager, for lagerbeholdningen kan lynhurtigt blive værdiløs med den omskiftelige mode.
Møbler – især i højkvalitetssegmentet – har den udfordring, at de er lavet til at holde i mere end én sæson. Gerne i 87 eller flere. Og det skaber behov for at omtænke måden, man sælger, køber eller ejer.
Detailleddet kan lige så vel være stedet, hvor kunden kan ombytte et højkvalitetsmøbel til lavere omkostninger, end hvis møblet skulle sælges og et helt nyt anskaffes. Branchen kan i højere grad tænke i udskiftelige og vendbare fronter og overflader.
Hvis detailbutikken har services, der hjælper kunderne med at holde sig opdateret, vil butikkerne også se kunderne vende tilbage oftere end hver 14. år, hvor sofaen skal udskiftes.
Disciplinen må være at betrygge kunderne om, at de ikke har investeret noget, der går håbløst af mode. Men hvor der bliver ved med at være håb.
Moden er kommet, og den vil kræve forandringer i kulissen. Her kan hele forsyningskæden spille en rolle.
