23948sdkhjf

Møbelbranchen vakte opsigt på Rådhuspladsen

I sidste uge dannede Rådhuspladsen i København rammen om en hektisk workshop, der skulle vise udlandet, at dansk møbeldesign er andet og mere end de gamle designerstole.
Udviklingscenter for Møbler og Træ (UMT) og Bruno Hansen Snedkerier indtog i sidste uge Rådhuspladsen i København med deres fælles workshop ”Innovation Camp COtree”.

Her dystede tre grupper af designstuderende om at skabe et møbel til DR’s studie på Rådhuspladsen. Formålet var at vise, at der i dansk møbeldesign foregår forskning, udvikling og nytænkning på meget højt niveau:

- Vores arrangement i København har været en stor succes, hvor vi fik lejlighed til at synliggøre træ- og møbelbranchen. Vi oplevede stor interesse fra både danske og udenlandske besøgende, og der er ingen tvivl om, at vi stærkt overvejer at stå midt på Rådhuspladsen igen næste år. Den centrale placering gav en unik mulighed for at møde publikum i øjenhøjde og fortælle om innovation, design og tværfagligt samarbejde, siger UMT-direktør Betina Simonsen.

Vinder af konkurrencen blev Louise Mølholt, Aalborg Universitet, Miriam Brostrøm, Kolding Designskole og Rune Krøjgaard fra Kunstakademiet for møblet ”Unfold”, der fik følgende ord med på vejen fra Hans-Jørgen Bruno Hansen, administrerende direktør hos Bruno Hansen Snedkerier:

- Det har været en udfordring for jer, at I kom fra hver sin uddannelse. Det er ikke let at lave løsninger sammen på så kort tid, men det lykkedes for jer. Alle tre grupper har lavet nogle fine modeller, som man kan forholde sig til, lød vurderingen.


Læs mere:
UMT udvikler møbler på Rådhuspladsen
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068