23948sdkhjf

UMT udvikler møbler på Rådhuspladsen

Hovedstadens centrale torv danner i næste uge rammen om syv hektiske dage med fokus på kreativitet, nytænkning og tværfagligt samarbejde.
Under den forestående Copenhagen Design Week vil Udviklingscenter for Møbler og Træ (UMT) vise de mange gæster, at dansk møbeldesign er mere og andet end designklassikerne.

Derfor har centret taget initiativ til ”Innovation Camp COtree”, der byder på syv dages intenst arbejde med innovation:

- Vi laver Innovation Camp COtree for at vise udlandet, at dansk møbeldesign er meget mere end de gamle designstole, som mange forbinder os med. Der foregår forskning, udvikling og nytænkning i branchen på meget højt niveau. Vores danske styrke er netop evnen til at skabe utraditionelle og spændende løsninger på tværs af uddannelser og fagområder, forklarer direktør Betina Simonsen.

Med Camp’en bygger UMT videre på succesen fra de senere års Innovation Cups, der har fungeret som udviklingsforum for nye og spændende designs. UMT har allieret sig med Danmarks Radio samt Bruno Hansen Snedkerier, og i løbet af de syv dage skal tre grupper af designstuderende konkurrere indbyrdes om at skabe et møbel til Danmarks Radios studie på Rådhuspladsen i København.

Innovationsprocessen fra idé til færdige computertegninger skal være tilendebragt på syv dage, og fremstilling af prototyper udføres derefter i samarbejde med Bruno Hansen.

Sideløbende arbejder en gruppe studerende udenfor konkurrencen. Danmarks Radio følger gruppens ideudvikling og øvrige arbejdsproces. Forløbet vises løbende på DRs Aftenshow, og der følges op på det videre arbejde med prototypen i en udsendelse på DR til efteråret.

Vinderne af Innovation Camp COtree udpeges af en jury. Præmieoverrækkelse på Rådhuspladsen lørdag den 5. september klokken 15.30.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093