23948sdkhjf

Nyansættelser i træ- og møbelbranchen

Læs i dag om nye medarbejdere hos Dansk Detail, Idealcombi, Idemøbler og Inwido Denmark.
Dansk Detail
Camilla Demuth Andersen er pr. 19. oktober ansat som digital rådgiver. Hun er uddannet jurist og skal rådgive medlemmerne om blandt andet webshop, sociale medier og webstrategi.

Camilla Demuth Andersen har tidligere blandt andet arbejdet i Bella Center, Jytte Demuth Boligindretning A/S og Tim Frank Andersen ApS. (Kilde: Dansk Details nyhedsbrev).

Idealcombi
Jesper Nymark er ansat som intern salgskonsulent i Idealhuset Aarhus med ansvar for projektsager og salg til håndværkere.

Han har erfaring med internt fra blandt andre Skjern Vinduer og Kastrup A/S.

Jørgen K. Madsen er ansat som salgs-/afdelingschef i Idealhuset Aarhus. Han er uddannet tømrer og bygningskonstruktør og har senest haft sin egen konceptforretning med salg af køkkener.

Ud over ansvaret for driften af Idealhuset Aarhus og hertil tilknyttede interne og eksterne sælgere vil han arbejde med eget salg til kunder og byggeprojekter i regionen.

Michael Nørsøller er ansat som intern salgskonsulent i Idealhuset Hurup med projektsalg som ansvarsområde. Han har bred intern salgserfaring fra trælast- og vinduesbranchen, herunder syv års ansættelse hos ProTec.

Laura Nielsen er ansat som salgselev i Idealhuset Hurup. Hun har arbejdet som butikssælger i syv år og har senest afsluttet HGS.

Marianne Bidstrup er ansat som marketingkoordinator i Idealhuset København. Hun er uddannet akademiøkonom i international marketing og har arbejdet med B2B- og B2C-markedsføring i flere brancher.

Idemøbler
Lars David Nielsen, 44 år, er tiltrådt som butikschef hos Idemøbler i Horsens.

Han har 15 års erfaring fra møbelhandlen og senest været souschef i Idemøbler Aalborg. (Kilde: Fredericia Dagblad).

Inwido Denmark
Pia Hemmert Sølver, 41 år, er tiltrådt i en nyoprettet stilling som marketingkoordinator.

Hun er uddannet akademiøkonom i international økonomi og marketing og har senest arbejdet hos Sportigan Kædecenter i Aalborg. Yderligere har hun fem års erfaring fra Jydsk Vindueskompagni.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078