23948sdkhjf

Bruno Hansen ansætter ny direktør

Kristian Weber er hentet ind fra en stilling som salgsdirektør i Gubi.
Bruno Hansen Furniture har fået ny administrerende direktør. Onsdag den 9. juni havde Kristian Weber første arbejdsdag på inventarsnedkeriet i Sorø, hvor han efterfølger Henrik Knudsen.

- Jeg afløser en direktør, der er lykkedes med at få forretningen stabiliseret. Min primære opgave bliver at skabe vækst, fortæller Kristian Weber til Wood Supply.

Skal øge kendskabsgraden
Han kommer senest fra en stilling som salgsdirektør i Gubi og arbejdede før dette med internationalt salg og markedsføring hos Erik Jørgensen Møbelfabrik. Cv’et tæller også næsten otte år som selvstændig med møbelvirksomheden Weber Furniture.

- Bruno Hansen er en meget spændende virksomhed med nogle meget dygtige medarbejdere. Men vi skal være bedre til at fortælle om, hvad vi er gode til. Der ligger en stor en stor opgave i at øge kendskabsgraden, siger Kristian Weber.

Allerede langt foran sidste år
Bruno Hansen vendte i 2013 underskud til overskud, og når 2014-regnskabet offentliggøres senere i denne måned, vil der igen være sorte tal på bundlinjen.

Det er et godt udgangspunkt for den nye direktør, som endvidere kan glæde sig over, at 2015 ser ud til at blive endnu bedre.

- Omsætningen er allerede nu langt foran sidste år, og ordrebogen ser godt ud, siger han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125