23948sdkhjf

NJA Furniture klar til vækst

”Vi har styr på maskinrummet og vil kunne løfte indtjeningen, når omsætningen igen stige – og det er den godt på vej til”, siger administrerende direktør Allan Overgaard.
Trods et betydeligt fald i omsætningen rummer det netop offentliggjorte 2013/14-regnskab fra NJA Furniture flere lyspunkter.

- Blandt andet ser bruttoresultatet ganske fornuftigt ud. Det betyder reelt set, at vi har styr på ’maskinrummet i virksomheden, og at vi vil kunne løfte indtjeningen, når omsætningen igen stiger, fortæller administrerende direktør Allan Overgaard.

Han forklarer nedgangen i omsætningen med, at NJA i starten af året fravalgte en stor kunde, som på grund af prispres ganske enkelt ikke ville være rentabel. Samhandlen med kunden er nu genoptaget på et langt sundere grundlag, og generelt ser Allan Overgaard positivt på mulighederne for igen at øge omsætningen, som er faldt med knap 25 mio. kr. i sidste regnskabsår.

Fremme i skoene på mainstream-produkter
Det er ikke mindst satsning på nye produkter og nye markeder, der danner basis for optimismen. NJA har traditionelt ikke solgt møbler i Norden, men med en mere moderne produktsammensætning og investering i nye og bedre maskiner er døren nu åbent for at supplere storskalaproduktion til de største kæder i Tyskland og Frankrig med salg af møbler til de skandinaviske markeder.

- Allerede nu kan vi se en øget ordreindgang på nye produktserier og fra nye kunder. Det er en udvikling, som vil fortsætte. Men det kræver en kontinuerlig aktiv indsats konstant at udvikle virksomheden og sikre fremdrift, siger Allan Overgaard, der som led i processen har valgt at ansætte en in-house møbeldesigner.

- NJA skal ikke ud og lave nye møbelklassikere, men vi vil være fremme i skoene på design af mainstream - produkter, forklarer han om den nye produktstrategi.

Klippefast tro på fremtiden
Ifølge Allan Overgaard mærker NJA en fortsat stigende interesse for produktion i Danmark.

En højere dollarkurs kombineret med øgede produktionsomkostninger i de lande, vi normalt konkurrerer mod betyder, at NJA som møbelproducent med base i Danmark er interessant for flere og flere indkøbere – både nationalt og ikke mindst internationalt.

- Dette, kombineret med, at vi gennem løbende investeringer sikrer nye kompetencer og høj kvalitet i vore produkter gør, at vi har en klippefast tro på en positiv fremtid, slutter NJA-direktøren.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079