23948sdkhjf

Alt skal bort: Konkursramt møbelfabrik er nu på auktion

Da NJA Furniture i Nors ved Thisted gik konkurs i april i år, efterlod boet cirka 40.000 kvadratmeter med maskinpark.

Konkursboets kurator opgav at videreføre fabrikken, så nu er al indmad røget på auktion og er til salg hos auktionshuset DAB.

Det er stadig konkursboet, der ejer maskinparken, som auktionshuset nu har i kommission.

DAB's direktør Kåre Madsen forventer, at auktionen, der er delt op i 11 lots, vil indbringe omkring 10 millioner kroner.

- Det er stort set hele fabrikken. Det er hele møbelfremstillingslinjer, der er til salg. Især limtræsbearbejdning og overfladebehandling.

Den første auktion over virksomhedens kontorinventar finder sted 8. november.

Den sidste auktion over produktionsmaskiner finder sted 15. november.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078