23948sdkhjf

En oplevelsesplatform for designbranchen

Messerne DesignTrade Copenhagen og Expo News Fair er gået sammen om blandt andet markedsføring og shuttlebusser.
For aktivt at være med til at styrke og udvikle Danmark og København som en primær designdestination, har den nye, københavnske designmesse, DesignTrade Copenhagen, indgået et samarbejde med Danmarks største messe inden for profilbeklædning, gaver, merchandise og services, Expo News Fair.

Både DesignTrade Copenhagen og Expo News Fair er fagmesser målrettet professionelle indkøbere fra ind- og udland, og arrangørerne bag samarbejdet er enige om, at det vil styrke branchen og København som messeby.

DesignTrades produktchef, Rasmus Øland, fortæller her om baggrunden for samarbejdet mellem de to messer, som blandt andet omfatter fælles markedsføring og shuttlebusser mellem Lokomotivværkstedet og Bella Center.

- Vi har fra starten været optaget af at skabe en oplevelsesplatform for designbranchen i København, og med det nye samarbejde ønsker vi i højere grad at samle de mange aktører i branchen og tiltrække endnu flere besøgende fra Skandinavien, Tyskland og Polen, hvilket, vi mener, er til gavn for København, de besøgende og ikke mindst udstillerne på de to messer.

Også projektleder Karsten Lundbek fra Profil Gruppen A/S, der står bag Expo News Fair, ser positivt på samarbejdet.

- Vi vil gerne være med til at styrke København som en handels- og oplevelse by, og derfor ser vi en klar fordel i samarbejdet med DesignTrade Copenhagen, fordi det giver udstillere og besøgende mulighed for at hente ny inspiration og møde nye kunder på tværs af de to messer. Vi tror, at den service i sidste ende kan være med til at tiltrække flere besøgende til København.

Expo News Fair afholdes 29.-30. august i Lokomotivværkstedet, mens DesignTrade Copenhagen afvikles for første gang 28.-30. august i Bella Center.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125