23948sdkhjf

Talenter får plads i rampelyset

Når design- og interiørmessen DesignTrade afholdes for første gang til august, får 10 udvalgte talenter chancen for at vise deres bud på nyt og spændende design.
Et af initiativerne på den nye, københavnske designmesse, DesignTrade Copenhagen, er et område for nye designtalenter kaldet ”Talent Street”. Der har i de sidste par måneder været mange ansøgninger til området, og nu er de ti mest lovende talenter blevet udvalgt.

DesignTrades produktchef, Rasmus Øland, der fra begyndelsen har lagt vægt på at skabe en platform for nye talenter på DesignTrade, er glad for det stærke felt af ansøgere, der har ønsket at deltage på messen.

De 10 udvalgte:
Møberg & Vilslev ("Copenhanger")
Marianne Viktor ("Collection")
Annike Laigo ("Proud")
Maya Bille ("Nunabee")
Anders Thams ("Nye streger")
Jesper Su Rosenmeier ("Nord")
Nørbjerg & Kyed ("Collection")
Kristina Vildersbøll ("Sekvens")
Alexandra Raben Design ("Intricate")
Miriam Ortwed ("Collection")
- På DesignTrade vil vi gerne være med til at støtte op om de nye talenter og give dem muligheden for at komme frem i rampelyset. Her får de mulighed for at vise sig selv, og ikke mindst deres designs, frem for hele branchen, og forhåbentlig kan DesignTrade være med til, at de tager næste skridt på deres karrievej, fortæller Rasmus Øland.

Udfordrer den skandinaviske tradition
De unge arkitekt- og designtalenter er blevet udvalgt i et samarbejde mellem DesignTrade Copenhagen og den unge arkitekt, Magnus Sangild fra Ocean Going. Magnus Sangild har designet Talent Street specielt til messen og fortæller her, hvad han lagde vægt på hos de indsendte ansøgninger:

- De ti talenter lægger sig flot i forlængelse af den skandinaviske designtradition, og de har alle en god fornemmelse omkring materialitet og håndværk, som er med til at skabe en helt unik fortælling om deres designs, siger han og uddyber:

- Det er specielt deres modspil mellem tradition og nytænkning, som kommer til udtryk, og ved at de samtidig bryder den vanetækning, der er omkring, hvordan skandinavisk design skal opleves, er de ti talenter med til at vise morgendagens tendenser på DesignTrade.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092