DGNB-guld certificeret institution - Skovsøbakken
Slagelses nye aldersintegrerede børnehave har betydelige ambitioner og skal huse mellem 150-180 børn.
Børnehaven Skovsøbakken i Slagelse planlægges primært opført i træ og søger DGNB Guld-certificering. Palsgaard Spær har leveret en omfattende råhusløsning, der omfatter vægrammer og gitterspær.
Hovedbygningen konstrueres med træelementer, og lette indervægge af træskelet, der indvendigt beklædes med fibergips. Taget består af både gitter- og bjælkespær, beklædt med rupløjede brædder samt tagpap og sedumtag.
Børnehaven er designet med fem udstrakte fingre, der strækker sig udover bakkeskråningen. Fra legerummene har både børn og pædagoger fuldt udsyn, hvilket styrker nysgerrigheden og udforskningen af Midtsjællands bakker. Ved institutionens indgang repræsenteres de 17 verdensmål, hvilket betyder, at børn fra en tidlig alder lærer om globalt ansvar og individuel bæredygtighed.
Palsgaard Spær er stolte af at være leverandør til dette særlige projekt og ser frem til at følge byggeriet til sin afslutning.