Svejsning i sort stål
Tilbage til virksomhedsprofilen.
CO2-svejsning, som det kaldes i daglig tale, er en proces, hvor Hosta har stor kapacitet. Der er mulighed for både TIG-svejsning, MIG-svejsning, punktsvejsning, boltsvejsning og elektrodesvejsning. Vores medarbejdere har certifikat inden for de mest gængse svejsetyper, hvilket er med til at sikre en høj kvalitet.
MIG/MAG-svejsning
MIG/MAG-svejsning er en forkortelse for Metal Inaktiv Gas- eller Metal Aktiv Gas-svejsning. Det vil sige, at det er beskyttelsesgassen, der bestemmer, om der er tale om MIG- eller MAG-svejsning. I daglig tale bliver processen ofte blot kaldet CO2-svejsning.
Ved MIG/MAG-svejsning skabes en lysbue mellem arbejdsstykket og det tilsatsmateriale, der kontinuerligt tilføres fra en trådrulle. Tilsatsmaterialet fungerer altså som en elektrode.
Valget af beskyttelsesgas er bestemt på baggrund af materialet, der svejses i, samt tilsatsmaterialet, der svejses med. Beskyttelsesgasforbruget ligger på 10-20 l/min. primært afhængigt af, hvilken bueform der svejses med (kortbue eller spraybue).
MIG/MAG-processen er den mest benyttede svejseproces, både når der er tale om manuel svejsning, automatiseret svejsning og robotsvejsning.
TIG-svejsning (Tungsten Inaktiv Gas)
TIG-svejsningen giver et andet visuelt resultat, da svejsningen er mindre. TIG-svejsning giver mulighed for at smelte to emners materiale sammen uden tilsatsmateriale (svejsetråd). Selve svejsprocessen har ikke så stort et output, som CO2-svejsning.
Boltsvejsning
Boltsvejsning er en svejsemetode, der er udviklet udelukkende til påsvejsning af bolte og stag. Hosta Industries A/S svejser op til M12.Boltsvejsning kræver en boltsvejsemaskine og svejsebolte/stag. Med en ultrakort, stor strømimpuls smeltes en specielt tildannet spids på bolten mellem pladematerialet og bolten, og dermed svejses bolten fast. Boltsvejsning kræver ikke forlokning/laserskæring af hul eller andre tildannelser i emnet.
Punktsvejsning
Punktsvejsning er en metode, der meget ofte anvendes i bilindustrien til at sammensvejse to plader, hvor fladerne ligger sammen. Svejseprocessen bruges også mange andre steder, og Hosta Industries A/S svejser blandt andet dele til brændeovne med denne proces. Der anvendes kobberelektroder, der kan være specielt udformet til opgaven. Elektroderne presses mod pladematerialet, og der tilføres en stor strømimpuls i kort tid. Det bevirker, at pladematerialet smeltes sammen. Metoden er blandt andet velegnet til materialer som aluzink, varmgalvaniseret stål og stålplader.
Fakta om Hosta Industries A/S
Adresse
Hosta Industries A/S
Gørtlervej 1
9320
Hjallerup
Region
Danmark
Nordjylland
Brønderslev Kommune
Telefon: +45 98281677
CVR nummer: DK14119094
P nummer: 1000683228
Ansatte: 78