23948sdkhjf

1104: Nyt program til beregning af konstruktioner med træbjælker

Moelven Danmark har udviklet en helt ny software, der kan beregne enkle træbjælkekonstruktioner.
Programmet er døbt ”FinnWood” og tilbydes nu til projekterende m.m. i den danske byggebranche.


Det nye beregningsprogram er opbygget i en enkel og overskuelig skabelon, der er brugervenlig og let-tilgængelig.

FinnWood indeholder en lang række funktioner, og beregningsmoduler der giver mulighed for at optimere valget af bjælketyper og trækonstruktioner i forbindelse med blandt andet:
• Gulve
• Tage og
• Søjler

Programmet stilles gratis til rådighed for projekterende i den danske byggebranche og brugen af programmet kræver kun en kort introduktion fra Moelven Danmarks projektafdeling.

Ny træbaseret I-bjælke

Moelven Danmark introducerer nu Finnforest I-bjælke. Den nye I-bjælke består af Kerto i flangerne og OSB som kropsplade.

Produktet anvendes primært til enkle bjælkespær med stor spændvidde eller belastning samt i konstruktioner, hvor kravene til formstabilitet eller stor konstruktionshøjde er i hovedsædet.

Moelven Danmark har udarbejdet en teknisk brochure om den nye I-Bjælke. Brochuren kan rekvireres ved henvendelse til firmaet.

Yderligere oplysninger om FinnWood og I-bjælken i øvrigt: Kontakt projektansvarlig Henrik Hviid Pedersen på telefon 82 37 48 24.

Send til en kollega

0.016