23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Træ i dansk boligbyggeri og hvad det betyder for det danske boligmarked

Artiklens indhold er sponsoreret af home.dk

Træ har dybe rødder i dansk boligbyggeri, både bogstaveligt og i overført betydning. Mange danskere forbinder det med gamle bjælkehuse, sommerhuse ved kysten og villakvarterer, hvor træet gemmer sig næsten i alle hjørner. Men på toppen af listen over populære byggematerialer i Danmark har i de seneste år fået et nyt grønt islæt. Træ er ikke kun et levn fra fortiden eller noget, folk vælger for udseendets skyld. Det har fået en afgørende rolle i fremtidens byggeri, især fordi det er langt mere klimavenligt end beton og stål.

Tager du en spadseretur gennem et tilfældigt dansk villakvarter, lægger du mærke til, hvor ofte træ indgår i konstruktionen. Det er ikke bare i stakittet eller udestuen. Det bærer tagene, dæmper fodtrin i stuerne, indrammer vinduerne og holder ofte sammen på hele huset, især hvis det har et par årtier eller mere på bagen. Her i Danmark har vi brugt træ i byggeriet i generationer. Det er billigt, nemt at arbejde med, det isolerer overraskende godt, og vigtigst af alt: Et hus med træ føles rart at bo i.

Træ og klimadagsordenen

Klimadagsordenen har lynhurtigt flyttet fokus. Vi står over for helt nye krav til, hvordan vi bygger. Træet får comeback, fordi det binder kulstof, hvor beton og stål udleder det. Arkitekter og bygherrer kigger tvunget, men også nysgerrigt, på træ som fremtidens svar på de hårde klimaregnskaber.

En ting har dog aldrig ændret sig: Fugt, råd og svamp. Uanset om vi skriver 1975 eller 2024, har folk, der køber hus, altid været nødt til at tjekke, om træværket har det godt. Det er de samme klassiske fælder, man falder i, og det gælder, uanset hvor stort det grønne klimaaftryk er.

Træ i nybyggeri

Sætter vi fokus på nutiden, sker der faktisk noget med træets rolle i nybyggeriet. Tallene taler deres eget sprog. Partnerskabet for Dansk Træbyggeri har meldt ud, at i 2020 var 11% af nybyggede boliger i træ. I 2025 er tallet oppe på 14%. Ser man på hele byggebranchen, bruger den i alt 9% træ i materialeforbruget.

Kravene til dokumentation er omfattende, og man mangler stadig nok færdige og godkendte løsninger, især til større byggerier på flere etager. Her oplever nogle byggefirmaer, at bureaukratiet spænder ben for klima drømmene mere, end de havde håbet.

Det lokale perspektiv

At købe et hus handler ikke kun om at læse papirerne. Lokalkendskab giver ofte den vigtigste viden. Lokale mæglerbutikker som Home Randers lever og ånder for at kende alle lokalområders små forskelle, både på pris og kvalitet. De har rådgivet mange købere med gamle trækonstruktioner.

Så hvis du er usikker på, hvad en fugt anmærkning i rapporten egentlig betyder, kan en mægler ofte kaste lys over, om det er et reelt problem eller bare en gammel plet i et ellers sundt træværk. Den slags indsigt findes sjældent i statistikker, men den kan være afgørende, når du står med kontrakten i hånden.

Turbo fra lovgivningen

Lovgivningen har til gengæld sat turbo på udviklingen. Byggebranchen er en af Danmarks største klimasyndere og står for op mod 22% af klimabelastningen. Fra juli 2025 blev loven strammet endnu en gang. Nu må etageboliger og kontorer maksimalt udlede 7,5 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter om året. Det lægger pres på branche folkene for at gentænke materialer og metoder.

Nu står valget ikke længere mellem tradition eller arkitektur, men om at overholde loven. Træ får her en klar fordel, og det mærkes: Teknologisk Institut åbnede i 2025 en test bygning i Taastrup, hvor over 100 sensorer holder øje med, hvordan træ reagerer på fugt og vejrskift.

Træ udover de små huse

Man ser også træet gro uden for de små huse. I dag bliver træ brugt overalt, ikke kun til skure og små familie huse. For eksempel det nye vartegn i Aarhus, TRÆ, der blev indviet i 2025. Med sine 78 meter og 20 etager er det det højeste af sin slags i Danmark. Det er ikke bare et eksperiment, men et bevis på, at træ sagtens kan konkurrere i både højde og bæredygtighed.

Her er det ikke kun træ, men også genbrug fra tidligere vindmøllevinger og vinduer, der giver et blandet klima ansvar. Projektet er blevet hædret for at vise, hvordan gamle materialer og nye idéer kan gå hånd i hånd.

Træ ved boligkøb

Lad os vende tilbage til den almindelige boligkøber. Fascinationen af træ og alle de grønne plusser hjælper ikke meget, hvis man ender med et hus fuld af skjulte problemer. Træ er levende. Det bevæger sig, slår sprækker, og hvis fugten først får fat, er vejen fra sund bjælke til mug og råd overraskende kort.

Derfor er tilstandsrapporten din bedste ven. Her står, om der før er lavet reparationer efter skader, og om huset er blevet ramt af fugt, svamp, eller om små insekter har været på rov. Man bør især læse rapporten grundigt, hvis huset har gamle tagkonstruktioner, kælder eller synlige bjælker. Det er her, de skjulte problemer typisk dukker op.

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|