Sådan vælger du den rette type pap til dine forsendelser
Denne artikel er sponsoreret.
Det er vigtigt at vælge den korrekte paptype for at sikre, at dine produkter når frem til kunden i god stand. Dette valg kan nemlig også påvirke, om kunden vælger at handle med dig igen.
Problemet er dog, at der er flere overvejelser, som du skal gøre dig, før du kan afgøre, hvilken paptype der er mest passende.
Der er et bredt udvalg af paptyper og tykkelser at vælge imellem. De mest gængse varierer fra 2-14 millimeter og består af enkelt-, dobbelt- eller tredobbelt bølge.
Det kan synes fristende at vælge den tykkeste type for at være på den sikre side, men for både miljøets og din økonomis skyld er det afgørende, at du vælger præcis den mængde pap, der er nødvendig for at beskytte dine produkter under opbevaring, håndtering og transport.
Her er nogle tips til, hvilken type bølgepap du bør vælge.
Hvornår er det bedst at benytte enkeltbølgepap?
En god huskeregel er, at mindre produkter oftest er bedst tjent med enkeltlags papkasser. Disse er også ideelle til lettere forsendelser, forsendelser hvor indholdet fylder kassen godt ud, eller forsendelser, hvor produktet ikke har behov for ekstra beskyttelse.
Ved at vælge enkeltlags papkasser af høj kvalitet kan du minimere dit papforbrug. Dette kan også være en økonomisk fordel, da kasserne optager mindre plads, og der derfor kan transporteres flere på samme palle.
Hvornår bør jeg anvende dobbeltbølgepap?
Når du skal sende store kasser, er det ofte en god idé at gøre brug af dobbeltbølgepap for at minimere risikoen for skader under transport.
Det kan også være relevant, hvis du har pakker med meget luft mellem indholdet og kassen, samt pakker hvor indholdet er skrøbeligt eller ikke er fastgjort ordentligt.
Du bør også være opmærksom på, at enkelte pakker ofte udsættes for en hårdere behandling end gods, der sendes på paller, og derfor kan dine enkeltstående forsendelser have gavn af dobbeltbølgepap.
Hvornår er det passende at benytte tredobbelt bølgepap?
Tredobbelt bølgepap er oplagt, når produktet kræver ekstra robust beskyttelse mod indre og ydre stød, eller når genstandene er særligt tunge og skal opretholde stabilitet under hele transportprocessen fra start til slut.
Det er dog ikke ofte, at der er et behov for at anvende tredobbelt bølgepap.
Hos MC Emballage er vi altid parate til at hjælpe dig med at udvælge den korrekte type emballage til dine forsendelser.
Vi tilbyder desuden at fremsende en produktprøve, som du kan afprøve og tilpasse efter dine specifikke behov. Du er altid velkommen til at tage kontakt til vores eksperter, hvis du har brug for rådgivning.