Kædedirektør til Punkt1
Skal forretningsudvikling, salgsoptimering, daglig sparring om butiksdrift og ledelse af et fagligt stærkt franchiseteam være overskrifterne i dit kommende job? Så er det måske dig, der skal sætte retningen, udvikle salget og skabe resultater i Punkt1 – og få menneskerne i organisationen med undervejs!
Ledelse, vækst og udvikling på tværs af hele kæden
Kompetent rådgivning, ærlig vejledning, god service, konkurrencedygtige priser og lokalt ejerskab er kernen i Punkt1, som i 2003 slog dørene op for første gang – og hurtigt blev Danmarks største hvidevarekæde med butikker fordelt over hele landet. I dag ejes Punkt1 branded, der sælger alt inden for hvidevarer og elektronik, af POWER A/S. Punkt1 kæden køres efter et gennemprøvet franchisekoncept med en unik forretningsmodel.
Til at stå i spidsen for Punkt1 leder vi efter en Kædedirektør, som går til rollen med udgangspunkt i kommerciel indsigt, økonomisk forståelse og motiverende ledelse.
Hvis det er dig, vi leder efter, får du blandt andet ansvar for at:
- Udvikle og implementere kædens strategi herunder sikre vækst i omsætning, markedsandele og indtjening
- Identificere nye forretningsmuligheder, produkter og services
- Drive større forandringsprojekter som fx kædesammenlægninger eller konceptændringer
- Optimere butiksdrift, kundeservice og processer
- Styrke brandets position på markedet herunder ansvar for markedsføring i samarbejde med bureau- og mediepartnere
- Fastsætte mål, KPI’er, budget og rapportere til ejerkredsen
- Sikre, at butikkerne følger kædens koncept og dermed en ensartet kundeoplevelse på tværs
Herudover vil du i hverdagen deltage i ledelsesmøder på hovedkontoret, afholde kædemøder, konferencer og udviklingsforløb, besøge butikker rundt i landet og indgå i forhandling med leverandører.
Du får reference til CEO i POWER A/S, Jesper Boysen, som arbejder idérigt og tempofyldt, og hvis ledelsesstil er åben og ærlig med et kontinuerligt fokus på at løfte sine medarbejdere.