NEXT søger tømrerfaglærer til Hovedstadens Håndværker Campus
Vil du være med til at uddanne fremtidens håndværkere i nye moderne læringsmiljøer, hvor klassisk håndværk møder grønne og digitale kompetencer?
Træfagenes Byggeuddannelse på NEXT søger en tømrerfaglærer. Her bliver du en del af et engageret team, der arbejder for at udvikle dygtige håndværkere og skabe stærke læringsfællesskaber for unge på vej ind i branchen.
I efteråret 2026 flytter vi ind på Hovedstadens Håndværker Campus i Glostrup. De nye rammer er udviklet med afsæt i NEXTs pædagogiske grundlag og skaber mulighed for praksisnær, fleksibel og helhedsorienteret undervisning, hvor teori og praktik hænger tæt sammen.
Om jobbet
Du bliver en del af et stærkt team med 20 engagerede kollegaer, der har til opgave at forvandle et hold unge mennesker til knivskarpe lærlinge, der – når de afslutter grundforløb 2 efter 20 uger – har styr på alt fra avanceret opsnøring til betydningen af diversitet på en moderne byggeplads.
Vi søger en faglærer, der brænder for sit fag og har lyst til at gøre en forskel for unge mennesker. Du skal kunne skabe motivation, struktur og faglig stolthed i undervisningen - og samtidig være nysgerrig på din egen praksis og udvikling.
Arbejdsfællesskabet
Hos os går humor, høj faglighed og samarbejde hånd i hånd. Vi arbejder i mindre teams med stor grad af medbestemmelse og et arbejdsmiljø præget af respekt, tillid og psykologisk tryghed.
Beslutninger træffes så tæt på praksis som muligt - altid med elevernes læring og trivsel i centrum.
Som ny lærer bliver du koblet sammen med en erfaren kollega, som løbende kan vejlede og hjælpe dig i gang med undervisningen.
NEXT er en organisation i udvikling, og vi prioriterer løbende kompetenceudvikling, så du er godt rustet både fagligt og pædagogisk.
Vi søger en profil, som
- har en faglig uddannelse som tømrer og mindst fem års relevant erhvervserfaring
- møder både elever og kolleger med en anerkendende tilgang
- har tålmodighed og evne til at sætte sig ind i andres forudsætninger for læring
- er en stærk holdspiller og kan samtidig arbejde selvstændigt
- trives i et job med faglige og pædagogiske udfordringer
- trives med det digitale. Vi arbejder med digitale læringsplatforme og tegneprogrammer
- Har du en pædagogisk uddannelse eller undervisningserfaring, er det en fordel – men ikke et krav.
Almene kvalifikationer
Du har almene kvalifikationer, der svarer til niveauet på en erhvervsgymnasial uddannelse (f.eks. Dansk A og Samfundsfag C) eller sørger selv for, at de er erhvervet inden for tre år efter ansættelsen.
Ansøgere uden læreruddannelse eller lignende skal gennemgå en diplomuddannelse i erhvervspædagogik, som NEXT betaler.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid, og du vil primært arbejde på vores afdeling i Glostrup.
Du bliver ansat på tjenestemandslignende vilkår med mulighed for tillæg, herunder pensionsordning på 18 pct.
Vi ønsker, at du begynder 1. august 2026 eller snarest derefter
Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 30 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieretninger, eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid.
Læs mere på https://nextkbh.dk/roegfri-skole/.